-=MP=-

Karakter: 8.5/10

Åhhhhh nej, er der sikkert mange der tænker, endnu et instrumentalt album= kedeligt, men her har Schenker bevist at han faktisk har noget at byde på.
Der er liv og feeling i alle numrene, hvilket er svært at mestre i denne genre.

Så undertegende anbefaler at man åbner en flaske et eller andet (helst med alkohol) sætter sig ned i sofaen, benene op, send konen/manden og ungerne på jule indkøb, dæmp belysningen og skru op for musikken.
Stille og roligt (hvis man da bare har lidt fantasi) kan man hurtig forestille sig, forskellige historier for hver enkelt melodi.

De blide silke agtige drømme bevægelser, hvor man som dreng lå glad og afslappet på ryggen i det fri, med et græsstrå i mundvigen, og fik hver enkel sky der gled forbi, til at blive et eller andet fantasi billede.
Men man vågner brat op, og bliver hurtigt revet med af næste sang, pulsen stiger stille og roligt, man føler nu, man er et offer der bliver jagtet at Patrick Bateman.
Næste melodi skifter igen, og denne gang ligger jeg og kigger på alle de smukke farver ved et flot koral rev, de små smukke fisk svømmer stille og roligt forbi en, og pludselig er de væk.
For ikke langt derfra kommer ”DRÆBER” hajen i et tempo der kunne få enhver Formel 1 kører til at miste vejret, og den er kun ude efter ”DIG”.

Det skal dog siges, at man skal være i det rette humør, for denne slags skiver, men er man det, så får man også en god oplevelse, for Hr Schenker beviser at denne slags albums ikke behøver at være kedelige.

At man så forestiller sig noget helet andet end, hvad titler på melodierne hedder, ja det er jo så en anden sag.