-=MP=-

Karakter: 8.5/10

Tamas er en af de såkaldte super guitarister, og af alle steder så kommer han endda fra Ungarn, men det skal man absolut ikke lade sig skræmme af.

Manden har i forhold til mange af sine kollegaer, virkelig opfundet den dybe tallerken, så den almindelige lytter ikke skrider i svinget.

I stedet for at suse afsted på gribebrættet i en times tid, så man keder sig lige så meget, som når man har set filmen Driving Miss Daisey, (for den er virkelig kedelig), så er her også en del numre med vokal på.
Og endnu engang laver han en genistreg, for i stedet for selv at synge har han fået fat på en fantastisk sanger (her kunne Yngwie,Joe,Vai osv osv lære noget. Hold nu kæft og spil, der jo nok en grund til at I blev guitarister og ikke sangere.).

Edwin Balogh er manden der styrer mikrofonen, og for satan hvor gør han det godt. Han lyder som en blanding af Tony Martin og Robin McAuley, hvilket er fantastisk i min verden.

Hele skiven er blandet med fede intrumental numre (hvor man hurtig danner sig nogle billeder på nethinden, og forsvinder i drømmeland) og gode rocksange.

Et meget velspillende udspil, der på det varmeste kan anbefales.