Søren Hørlyk

Karakter: 9/10

Human Fortress er et forholdsvis ungt band fra Tyskland, som desværre aldrig rigtig har fået den opmærksomhed som de egentlig fortjener. De debuterede med albmummet: Lord Of Earth And Heaven's Heir, som er den mest holdbare debut jeg har hørt siden Sonata Arctica. Så derfor var jeg naturligvis meget spændt på at høre om debuten var et "one-Hit-Wonder", eller om de rent faktisk kunne blive på det meget høje niveau.... Og det må man sige, og med den gode kvalitet følger en meget positiv udvikling. Forsangeren og frontfigur "Jioti", sang fantastisk på debuten, men her gør han virkelig en enestående præstation, han varierer virkelig god mellem at være en smule "rough" i vokalen til at være helt "clean". Han kunne faktsik godt lyde som en Bruce Dickinson der har fået en tand for meget whisky, hvilket absolut ikke er en dårlg ting. Han rækker helt klart blandt mine top ti sangere, sikke en stemme og sikke en range.

Planden åbner med en midtempo; "Knights in shining Armour", hvilket er meget atypisk for denne genre, man havde nok forventet et inferno af doublebass. Men de slipper godt afsted med det, og nummeret giver kun én lyst til at høre mere af planden. "Defenders Of The Crown" er noget hurtigere og sætter tingene lidt i gear, et af de bedste numre på pladen, med et omkvæd som virkelig bliver hængende, uden at det bliver trivielt, en egenskab bands fra samme breddegrader godt kunne tage ved lære af. "Colloseum" er desværre noget af et "knæk". Det er egentlig ikke et nummer i sig selv, men mere en "individuel intro til det efter følgende nummer (??)", og det består af 1 min. trompeter og latinsk kor. Total overflødigt stykke musik, som ikke rigtig hører nogen steder hjemme. Det var lige en svipser, men det er hurtigt tilgivet da de 3 efterfølgende numre virkelig tager revance, og forstsætter det høje niveau især "Holy Grail Mine" er virkelig godt, og igen med et ørehængende omkvæd. Tempoet blivet sat lidt ned med "Siege Tower", et stykke akustisk guitar, men en meget middelalderlig atmosfære, virkelig godt hvis du er til det, især teksen understøtter musikken godt, uden at det nogensinde bliver for "cheesy" eller direkte infantilt, som er tilfældet med bands som "Rhapsody" etc. Rent lyrisk er pladen meget moden, og vi roder os ikke ud med drager, eller bjergtitaner, men får istedet fortalt små episke fortællinger, som holder hele vejen igennem. "Shattentor" følger og er pladens ubestridte perle, her hører man virkelig Jiotis range, et gennemført nummer som bare skal høres. Efter 7 stykker virkelig god metal, stopper festen desværre, de næste numre er ensformige og virker mest som "ordinært" powermetal af rigtig god kvalitet, men på ingen måde af den kaliber planden ellers har at byde på, de virker hurtigt skrevne og er helt klart "fillers". Men heldigvis får de lige samlet bolden op til sidst, med powerballaden "The Valiant", en fornem afslutning. Alt i alt en virkelig god CD, som havde ramt en 10´er hvis det ikke havde været for de 3 fillers og nummer 3 som ikke er en sang men mere en stopklods. Desværre er bandet meget lidt kendt, mens de tyske powermetalkloner af en klon får mere opmærksomhed end dem. Det her er virkelig originalt, og hvis du er til metal med en lidt middelalderlig "feeling" uden at det bliver for bombastisk eller al overskyggende, så giv dem bestemt en chance.