sixxdog

Karakter: 9/10

Er du klar? Er du klar til at blive bombarderet? KREATOR har igennem de sidste mere end 20 år stået som et af de helt store navne i genren, og i hjemlandet er KREATOR de ubestridte mestre i ondskabsfuld musik, spillet med 180 km/t. Og det selvom Tyskland har fostret så gedigne navne som TANKARD, SODOM, DESTRUCTION m.fl
KREATOR har lige fra starten lagt sig i det stilmæssige kølvand af SLAYER. Men bandet har i løbet af årene også snublet en enkelt gang eller to, dog lysnede det i stor stil med 2001 albummet 'Violent Revolution', og må altså siges at kulminere med 'Enemy Of God' her, fire år efter. Tag midtfirser thrash alá SLAYER og KREATOR selv, og tilsæt så en nutidig og klokkeklar lyd-produktion, så har du et nogenlunde begreb om hvilket monster vi sidder med her. Jeg har faktisk i flere omgange tænkt 'Seasons In The Abyss' når jeg hørte dette album, og det er bestemt ikke ved siden af. Dog har jeg altid syntes at Mille Petrozza havde en langt bedre vokal end Tom Araya, og i modsætning til sidstnævnte, ja så er Mille faktisk bare blevet bedre med årene. Uha han lyder ond!

Kompositionerne er fede, soloerne er fantastiske (og hidsige!), og da der nu er blevet plads til lidt mere 'melodi' end tidligere, ja så er det lige før jeg vil kategorisere 'Enemy Of God' som KREATORs bedste skive, om ikke nogensinde, så i hvert fald helt på højde med klassikere som 'Pleasure To Kill', 'Extreme Aggression' og 'Coma Of Souls'.

Det er utroligt velspillet hele linien over, og når jeg nævner begrebet 'melodi' i forbindelse med dette udspil, så er det fordi at der til disse 80'er hardcore klassiske thrash-riffs er tilsat en omgang lettere proggressiv 'maiden-like' melodier, helt i verdensklasse. Så folk med hang til ekstrem-musik tilføjet melodiøsitet (CHILDREN OF BODOM, CRADLE OF FILTH m.fl), men som endnu ikke har stiftet bekendtskab med KREATOR, bør starte her, og så måske snuse sig baglæns i kataloge,t for yderligere musikalske berigelser.

Det vil tage alt for lang tid at skulle fremhæve hver enkelt nummers særegne kvaliteter, for der er vitterligt ikke ét eneste stykke fyld på denne plade.

Brutalt, stemningsfyldt og ondt som ind i helvede!

Voices Of The Dead...CALLING ME!