www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Weers, Oliver  : Get Ready . Album Cover
Informationer
Band:  Weers, Oliver
Titel:  Get Ready
År:  2008
Genre:  Hard Rock
Land:  Danmark
Bruger rating
Rating: 8.8
Stemmer: 5

9 -=MP=-				  
				  
	
9 Olfert				  
				  
	
9 RenisseD				  
				  
	
9 Scandinavia				  
				  
	
8 Sleazy Dane
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Calling Out For You  
2.  Hands High  
3.  Even Giants Cry  
4.  First Day Of Our Life  
5.  Will You Be Mine  
6.  Crawling Back Again  
7.  Angel  
8.  Army Of Me (Bjørk) 
9.  Pleasure Train  
10.  Coming Home  
11.  Get Ready  
12.  The Show Go Must (Queen) 
 
Medlemmer
Marco Mendoza:  Bass
Oliver Weers :  Vocals
Søren Andersen :  Guitars
Tommy Aldridge :  Drums
Producer:  Søren Andersen
Beskrivelse
-=MP=- Karakter: 9/10

Vi bliver i dag bombet med forskellige TV programmer, hvor de leder efter personer der kan få deres 5 minutters berømmelse, men de fleste af dem bliver hurtige døgnfluer, så dem der virkelig har noget på hjerte, er ligeså svære at finde, som en nål i en høstak.
Oliver Weers er en sådan nål. Manden var med i X-Factor, men røg ud i de indledende runder, og blev faktisk først rigtig opdaget af den danske befolkning, da han bragede igennem i finalen, hvor han var med til at synge Queen’s ”The Show Must Go On”.
Heldigvis for os lyttere, var der også en hvis Hr. Søren Andersen der sad og så finalen, og da han hørte Oliver’s vokal, fandt han hurtig ud af, den mand måtte han lave en skive med.
Hr. Weers var med på ideen, og for nyligt udkom så debut skiven ”Get Ready”.
Vi skal virkelig være glade for at Oliver ikke vandt finalen, og var blevet bundet af en eller anden kontrakt, hvor andre mennesker ville have skrevet hans musik, for ”Get Ready” er et flot stykke håndværk, som kun bliver smukkere med tiden, for her er allerede klassikere, som vil holde mange år frem, og så har manden endda selv været med til at skrive dem, sammen med Søren.
Søren har blandt andet spillet med Marco Mendoza og Tommy Aldridge, (2 herrer der ikke behøver den store omtale her på siden, da de fleste ved hvem de er ), og har fået dem til at medvirke, hvilket gør, at der er en kæmpe nerve tilstede.
Albummet er godt lavet, og ret underholdende, her er tale om et rigtigt dejligt melodisk udspil, som ikke ligger langt fra Whitesnake stilen, så her findes alt fra en smuk ballade og vildt fede up-tempo numre.
Sagt på en anden måde, så er dette udspil noget der SKAL høres, og jeg giver den et smukt 9 tal.
Meeen 2 cover numre, er et for meget, især pga. at det ene er af Bjørk (undskyld, men har aldrig forstået hendes musik ), og derfor er det overflødigt, idet at resten af materialet jo er fremragende.
Balladen ”Will You Be Mine” er så vidunderlig smuk, at der sagtens kunne have været plads til en til.
Et decideret hit synes jeg ikke her er, men numre som ”Hands High”, ”Even Giants Cry”, balladen og ”Angel” er mesterværker som vil holde i mange år frem.
Sagt på en anden måde, så er her købepligt, for Oliver Weers er helt sikkert det mest holdbare, der er kommet ud af disse såkaldte talent programmer.

2008-10-14 17:38:14

Muddley Opsat: 2008-10-15 17:41:59
Det vil sige at du håber IKKE at Basim laver en Hard Rock skive????

Er langt hen afvejen enig med MP om Oliver W.

Godt håndværk er nøgleordet her.

At Oliver Weers så også er gennem sympatisk gør det hele meget bedre.

8,5/10 på Muddley skalaen.

Muddley Opsat: 2008-10-15 17:47:24
................OG Aldridge og Mendoza er fabelagtige.

Hør nummeret Even Giants Cry, hvor Aldridges trommer næsten udgør nummeret alene. FABELAGTIGT.

RenisseD Opsat: 2008-10-15 18:51:53
Indlednings-nummeet "Calling Out For You", er sgu' da en codyl åbner. I det hele taget er jeg gået hen og blevet vild med denne skive. Men hvorfor pokker de har smækket det elendige Bjørk nummer på, fatter jeg simpelthen ikke - endnu en original komposition, ville ha' været den berømte prik over i'et...

Et 9 tal herfra... KØB!!

Scandinavia Opsat: 2008-10-16 10:38:42
Har ik' fået den købt endnu - Hvor har i købt jeres eksemplar??

Muddley Opsat: 2008-10-16 11:53:39
Rockuglen har den vistnok.

Muddley Opsat: 2008-10-16 11:54:22
Ellers så skriv til Oliver på hans Facebook og spørg.

KIM X Opsat: 2008-10-16 13:13:46
OLIVER RULES.
KIM X
EVIL

Metalfan Opsat: 2008-10-16 13:41:35
Targetshop har den også...

-=MP=- Opsat: 2008-10-16 14:55:59
Du kan også købe den på Cdon.com, så støtter du jo Rocknation. Men kun ved at klikke på linket i højre side på startsiden...

bcd Opsat: 2008-10-26 00:50:25
Også alligevel ik. Det er linket på han´s myspace side der ikke stemmer

Tunge Bach Opsat: 2008-11-02 11:13:44
En af de fedeste cds i år især Angel er fed

Thunder Opsat: 2008-11-05 21:45:25
Selvfølgelig måtte noget så sjældent som et dansk melodisk hard rock album bare ejes (mindes stadig Naked Rain som var glimrende). Tillykke med udspillet, Oliver! Albummet har en solid produktion, godt håndværk og nogle gedigne catchy tracks - hvilket er spot on! Personligt undrer jeg mig rigtig meget over rækkefølgen på numrene... Kvaliteten løfter sig efter fjerde skæring, og når hard rock heaven på 'Pleasure train'. Hvorfor sku' det helt hen til niende nummer? Når det er sagt så er også 'First day of our life', 'Angel' og 'Coming home' glimrende. Resten er okay - dog bortset fra Björk fortolkningen. Hende skal ALLE holde sig fra...

Scandinavia Opsat: 2008-11-06 10:13:48
Ja, nu må jeg sgu' snart få den købt!

-=MP=- Opsat: 2008-12-19 15:47:54
Fed fed skive, glæder mig til at se ham live i aften...

RenisseD Opsat: 2008-12-20 10:38:39
Hatten af for Oliver, han gjorde det fandeme godt og numrene ku' helt klart bære!!!
Mange blev skuffet over at han ikke spillede "The Show Must Go On", men jeg forstår ham sådan set godt, når nu kun der var 7-8 numre til rådighed, så virker det logisk at spille original materiale!!!

-=MP=- Opsat: 2008-12-20 14:01:06
Ja han klarede det rigtig godt. Det var faktisk en fed aften hvor Whitesnake også leverede varen. Endte på Værtshus senere, og føler mig nu som en på 100 år, men det er en helt anden historie...

RenisseD Opsat: 2008-12-20 17:10:19
De er farlige de værtshuse :-)
Forøvrigt tak for sidst, godt at se dig/jer igen!!

Whitesnake leverede ja, men hvorfor fanden er det lige at der først skal være 10 minutters guitar-solo'er og derefter ligeså lang tromme-solo - det er sgu' ikke i orden, det trækker i den grad stemningen ud af koncerten. 2-3 minutter af hvert instrument havde været rigeligt..

Det som glædede mig rigtig meget sidst, var at de ENDELIG spillede "Guilty Of Love" men hov, den var igen hevet ud af sættet - snøft snøft

Nå, men alt taget i betragtning, en FED aften!!!!

Frank Arnesen Opsat: 2008-12-28 09:36:49
juleoprydning: Oliver Weers' band Ripe "At the End of Time" til salg/bytte hardrock1973@hotmail.com

bcd Opsat: 2009-06-21 15:00:54
Har sku da glemt alt om denne cd havde faktisk også glemt Oliver's navn. Må heller få den bestilt med det samme

Scandinavia Opsat: 2010-01-25 18:24:43
Suverænt! Høj standard på dansk jord...

Sleazy Dane Opsat: 2010-04-12 15:56:52
Er også meget positivt overrasket. Man kan ikke komme uden om at han kan synge. Og når man så samtidig har fået skrevet nogle solide hard rock numre og endda har har fået hjælp af et par superstjerne i form af Aldridge og Mendoza, så kan det næsten kun være godt.

RenisseD Opsat: 2011-03-24 21:09:33
Det japanske bonusnummer hedder:

13) Demolition Man

krisholmes Opsat: 2011-03-27 13:45:35
Er Demolition Man ikke også inkluderet på den nye, Evil's Back?
Jeg synes, jeg så en titel i den retning...

RenisseD Opsat: 2011-03-27 21:01:24
Har ikke fået købt den endnu, men det skulle da ikke forbavse mig!!

Frank Arnesen Opsat: 2011-03-27 22:42:24
Jo, demolition man er på evils back dk version også

-=MP=- Opsat: 2021-01-04 13:59:04
Udover det bovlamme Bjørk nummer, så holder skiven stadig hele vejen.
Fandma en god nerve, disse fyre, fyrer af.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.