Jettfever

Karakter: 7.5/10

Joan’s fjerde fuldlængde, der uden at være katastrofal, dog skuffer lidt I forhold til hvad hun ellers præsterede på dette tidspunkt. Hvad dette skyldes skal jeg ikke gøre mig klog på, men mon ikke trætheden og lidt mangel på ideer evt. kunne skyldes at dette faktisk var hendes ottende studiealbum på bare syv år, hvis man inkluderer Runaways tiden.

Der er uden tvivl gode numre at hente alligevel. F.eks. den fremragende 50’er inspirerede ballade ”I Need Someone”, punk rockerne ”Frustrated” og ”Long Time”, ”Talkin’ ’Bout My Baby”, ”Love Like Mine” og ”Push And Stomp”.

Men alligevel overskygges det lidt af den åbenlyse mangel på gode ideer. Bare det at skiven åbnes af en genindspilning af Runaways’ signatursang ”Cherry Bomb”, lugter lidt af nem cash-in.

Det er svært for mig at kritisere Joan Jett, og selvom dette er langt foran så meget andet, så er det lidt uforståeligt at det ikke kunne blive til mere her på et album, hvis, lidt hårdt sagt, mest positive side næsten er den yderst glimrende titel.

”I Need Someone” er et supernummer, så typisk Joan Jett og næsten hele pladen værd alene, men når man tænker på at denne skive kommer imellem så fremragende udgivelser som Album og Good Music, så skuffer den trods alt en del.