www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Children Of Bodom : Hate Crew Deathroll. Album Cover
Informationer
Band:  Children Of Bodom
Titel:  Hate Crew Deathroll
År:  2003
Genre:  Melodic Extreme Speed/Thrash
Land:  Finland
Bruger rating
Rating: 9.08
Stemmer: 6

10 anette				  
				  
	
10 ella				  
				  
	
10 ippon				  
				  
	
5.5 Olfert				  
				  
	
9.5 sixxdog				  
				  
	
9.5 The artist Formerly known as Brian ;-)
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Needled 24/7  4:08
2.  Sixpounder  3:24
3.  Chokehold (Cocked 'N' Loaded)  4:12
4.  Bodom Beach Terror  4:35
5.  Angels Don't Kill  5:13
6.  Tripple Corpse Hammerblow  4:06
7.  You're Better Of Dead  4:11
8.  Lil' Bloodred Ridin' Hood  3:24
9.  Hate Crew Deathroll  3:35
 
Medlemmer
Alexander Kuoppala:  Guitars
Alexi Laiho:  Guitars & Vocals
Henkka T. Blacksmith:  Bass
Janne Warman:  Keyboards
Jaska W. Raatikainen:  Drums
Producer:  Anssi Kippo
Beskrivelse
sixxdog Karakter: 9/10

Children Of Bodom har altid været svære at kategorisere, og som anmelder føler man sig forpligtet til at finde en nogenlunde beskrivelse, andet end bare 'musik'. Men med dette, deres fjerde udspil i rækken, har de gjort forvirringen total! De har bevæget sig længere væk fra Black Metal, noget tættere på Thrash, og vokalen er blevet bedre, omend der både kan spores noget Phil Anselmo, Dani Filth og Mille Petrozza på samme tid. Nogle beskriver endda stilen som ekstrem Power og/eller Speed Metal. Ja, dette album er ikke sådan at sætte i bås.

Det skal dog ikke ændre på det faktum at det er et monster-fedt udspil fra de finske drenge - Alexi Laiho er stadig en af verdens bedste med en guitar, og keyboardet er stadig tydelig og fylder rigtig godt det tykke lydbillede ud, men der stopper den overordnede lighed med tidligere albums også brat.
'Hate Crew Deathroll' er langt mere riff-baseret end tidligere, og selvom der stadig er vilde lead-dueller mellem guitar og keyboard, er det rytmiske aspekt på disse instrumenter langt mere overvejende end tidligere. Janne Warman er nok den mest talentfulde keyboard-spiller i nyere tid, og bortset fra hans overordnede arbejde herpå, så tjek lige den fantastiske solo i 'Chokehold' - formiddabel!

Der er også negative aspekter på denne udgivelse, og det pladen mangler i forhold til f.eks 'Hatebreeder', er den stilmæssige røde tråd. Ikke at HCD er stilforvirrende i nogen betydelig grad, men der er indimellem kryptiske indslag der både kan betegnes som techno-inspirerede, og en lille smule nu-metalliske. Men det er virkelig minimalt, så lad ikke dét holde jer fra et køb, for det vil virkelig være at snyde jer selv for en gennemført oplevelse af den fede slags.

Jeg ved ikke om dette album er deres bedste eller deres dårligste, for ret beset har COB aldrig udgivet noget skidt. Det er anderledes, men det er alle deres albums jo...og tak for alsidigheden forresten. Mange af de 'gamle' fans vil mene at det er for kommercielt lydende, men jeg tror nu ikke det er en dårlig ting i dette tilfælde.

Overordentlig teknisk velspillet, godt produceret, glimrende melodier og fede tekster gør dette album til endnu en perle i rækken fra COB. Så hvis du kunne tænkes at tænde på noget melodisk, ekstremt speedy, Black Metal influeret Thrash Metal med et twist af død og metalcore, så tror jeg du skal ud at købe denne plade.

Alle sangene har deres kvailiteter og ikke to ligner hinanden i sin opbygning, men tillad mig at fremhæve 'Angels Don't Kill', 'Needled 24/7' og 'Hate Crew Deathroll' - førstnævnte er i øvrigt et mere nedtonet (hastighedsmæssigt) melodisk indslag, og nok det mest overraskende nummer på pladen. Men også 'Chokehold' og 'Bodom Beach Terror' glæder, med de smukkeste melodier og tekniske mellemspil.

Dybt originalt udspil - og meget holdbart.
2006-01-10 23:36:28

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-01-16 09:19:12
Nu tør jeg sku ik anmeldelse de andre med "COB" så grundigt kan jeg slet ik beskrive deres cd´er, men der behøves også kun 2 ord: Geniale & alsidige.

Har dog et par kommentar til denne cd.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med dette band på deres forrige skive "Follow The Reaper" der er noget mer keyboard præget, og troede i den forstand at de ville holde stilen. Fik dog et mindre kultur chock de første par gange denne skive snurrede i afspilleren, det er meget mer thrash´et, råt og fandenivoldsk end den forrige.
Men med tiden har denne cd vist sig at være næsten lige så god som "Follow The Reaper" (der er til ren 10), så endnu engang 9,5.

Favoritter må være: allesammen :-)

sixxdog Opsat: 2006-01-16 14:21:01
Jeg synes bare I skal smide nogle plader på, der er jo ingen der siger det skal være en afhandling hver gang. Jeg læser også jeres anmeldelser med lige stor entutiasme, kort eller lang, det lægger jeg ikke mærke til, så længe der er noget info.

Man kunne jo lavé et minimum der hed f.eks 5 linier - det vigtigste er sgu at vi får nogle skiver på siden....ikk'?

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-01-16 18:03:10
Er i gang har lang én op, jubii :-)

JLJ666 Opsat: 2006-01-21 19:06:07
nogen der har hørt den helt nye

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-01-21 21:09:45
Har hørt alle numrerne i sneak peak udgaver (50 sekunder), dette giver selvfølig ikke en specialt godt overblik over albummet, men syntes det lød til at være fedt nok, dog virker den noget tungere end det de har udgivet før.

Men om ik andet skal jeg ha taget mig sammen til at købe den hurtigst muligt, sammen med "Dimmu Borgir´s - Stormblåst 2005"

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-01-21 21:37:51
http://www.cobhc.com/page/index.php?id=news

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-01-23 09:01:28
JLJ666# Du kan høre 3 af numerne her http://www.myspace.com/childrenofbodom

Lord Dark Motley Opsat: 2006-03-16 19:11:25
Har nu beepet føljende sange på en ureklamerbar måde med COB:

BED OF NAILS (ALICE COOPER)
WE'RE NOT GONNA TAKE IT live bootleg - dårlig(TWISTED SISTER)
OOPS I DID IT AGAIN (BRITNEY SPEARS)
SHOT IN THE DARK (OZZY)
mangler Talk dirty to me (POISON)

JLJ666 Opsat: 2006-03-16 19:19:03
har dog ikke hørt deres version med TW.

Har dog lige et par stykker som du ikke nævner.

Somebody put something in my drink (Ramones)
Fear of the dark ( Iron maiden)
The trooper (Iron maiden)


Lord Dark Motley Opsat: 2006-03-16 19:21:51
Jo jo har THE TROOPER men tvivler dog på at det er COB som synger FEAR OF THE DARK......har hørt den sang med "Cradle OF Filth" som der også stod....

og det er bandet DISPATCHED som laver versionen af FINAL COUNTDOWN...ikke COB, som ofte reklameret på BEEBEN:O)

ella Opsat: 2006-04-17 13:11:12
dette er nok mit favorit cob album.
det er mere eksperimenterende end nogen af de andre, og albummet overrasker hele tiden, når man sidder og hører det.
også texterne overrasker, da de beskriver mange forskellige følelser.
jeg synes det er svært at fremhæve enkelte numre, da alle sange er med til at gøre skiven komplet.

anette Opsat: 2006-05-03 00:02:56
Children er mine drenge, men fyren syntes heldigvis også de er fede ;-)

Posten Opsat: 2006-05-03 17:10:10
Right on Anette!!! Det er meget vise ord du prædiker her! Meget vise...

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-05-03 18:15:55

Ja "COB" er for fede til en aften med vennerne, en røvfuld bajer og et par flasker vodka.

Rock On!

Posten Opsat: 2006-05-03 18:32:03
Uha, hvor det også vise vise ord forhenværende-Brian!!! Du er et geni!!!!!

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-05-03 18:34:25
Keder du dig

ippon Opsat: 2006-07-11 21:27:42
Det er cirka et år siden jeg opdagede Children of Bodom, og samlet har jeg nok hørt dette band 3 gange så meget som jeg har hørt noget andet. Men stadig kan jeg ikke synge med og stadig kan jeg ikke helt forudsige hvornår de forskellige instrumenter kommer på, med samme lethed som det nogle gange kan lade sig gøre med andre bands. Det siger lidt om hvor ekstremt kompliceret sammensat dette musik er. Det kan være en af grundene til at jeg bare ikke KAN blive træt af det.

Det kan ikke siges hvor meget jeg forguder dette band og specielt dette album. Der er ikke andre bands der henvender sig mere præcist til min smag.

Hvis jeg endelig skal vælge, så er Children of Bodom mit yndlingsband, og hvis jeg igen endelig skal vælge, så er dette min foretrukne Children of Bodom-plade. Derfor er jeg nødt til at rate til 10, da dette album simpelthen er toppen af min samling.

Tak for god læsning.

Posten Opsat: 2006-07-12 12:25:20
Jeg sætter mine penge på "Are you dead yet?" men det er sgu´svært når man har med et band at gøre der bare ikke kan lave noget forkert :-)

KimG Opsat: 2006-07-12 18:40:51
Jeg fortsætter lige med blasfemien herinde... Fy for pokker - det her er jo værre end Pantera, og dét er slemt nok! "Vokalen" er næsten lige så slem som gutten fra Cradle Of Filth - yuk...

Posten Opsat: 2006-07-13 06:15:34
Værre end Pantera??? har du drukket sulfo? Det hedder næsten ligeså fedt som Pantera!!

sixxdog Opsat: 2006-07-13 09:38:28
'Hatebreeder' er min mest spillede COB plade, men de er sgu alle fede.

Og hvad angår PANTERA, så er jeg faktisk kun til deres 'Power Metal', Cowboys From Hell' og 'Vulgar Display Of Power' albums - specielt de to førstnævnte er store i min verden.

ippon Opsat: 2006-07-13 15:53:56
Jeg er vild med de Pantera-numre hvor guitaren går solo, som f. eks. Use My Third Arm, Domination og Cemetery Gates.... meget af det øvrige er noget crap. Så jeg vil mene at det hedder 'langt federe end Pantera!!'

KimG: Hver sin smag. Men du må da indrømme at musikken bagved vokalen er genial...? :)

Posten Opsat: 2006-07-13 16:41:46
Nu skal vi nok liiige passe på med hvad man siger om Pantera, ellers tryller jeg jer om til grunge-fanatikere:-)

KimG Opsat: 2006-07-14 12:10:45
Næææ, umiddelbart syntes jeg heller ikke at musikken var noget særligt, men nu er jeg heller ikke den store fan af hverken thrash eller speed...

Motley Opsat: 2006-07-14 17:09:54
KimG: hvad laver du egt herinde, hvis du er til Lis&Per og Kliche genren?

her er det kun store grimme brød med 100kg rugbrød under armene og Lemmy der må være haha.....Nej stemmen er ok, ikke noget jeg bryder mig ret meget om, men musikken er HELT HELT fantastisk!!!

Du er ikke speed og thrash?? Jamen Fona holder da udsalg på Absolute music og andre danske sømandvise-opsamlinger - vil du låne en 20er? :O)

KimG Opsat: 2006-07-14 19:57:01
Motley, Motley, Motley... Nu ligger der jo rent faktisk noget ordentligt musik her på Darknation - f.eks. Rammstein, Marilyn Manson og Megadeth.
At jeg så synes bands som CoB, Slayer, Pantera osv. sutter kraftig numse, er jo bare min mening, ikk' oss'? :o)

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-07-14 20:04:01
KimG# "Marilyn Manson" er sku da elendig :-)

Og jov "COB" er noget af det fedeste der er kommet de sidste 10 år, Punktum!

Motley Opsat: 2006-07-14 20:07:09
KimG: Manson og Rammstein: vil sgu hellere kneppe en brøndby fan, for at undgå at høre de bands =så er den helt gal:O) og jeg driller, eller skal jeg sige det på sjællandsk: "jeg ta-har bare så sma-ha-dder meget pis på dig, mand":OD
Pantera efter "Vulgar" og Slayer efter "Decade og Aggression" er heller
min kop Jack Daniels.....

Har stadig kun en cd med COB, men skal da ha fat i flere gennem årene:O)

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-07-14 20:10:30
Og Motley# Du er tonedøv hvis du syntes "Rammstein" er dårlige :-)

KimG Opsat: 2006-07-14 22:01:49
Motley, jeg ved godt at du bar' driller - men jeg kan sgu godt lide både Rammstein og Manson... :-D

Motley Opsat: 2006-07-14 22:15:42
The artist: Tonedøv - rammstein? Ja, jeg hører ikke monotom-march-tysker-føj (jeg vil ikke skrive det ord, men det beynder på N)-agtig lort:O)

Siger mit intet, så heller dette skønne rald:O)

sepultura Opsat: 2006-07-14 22:22:57
KimG: ØV! Og nu troede jeg bare, at du var så'n et old school metalhoved. Er meget skuffet over at høre navnene på moderne bands, som behager dig. :(

The artist Formerly known as Brian ;-) Opsat: 2006-07-14 22:25:24
Motley# Vi kan til enhver tid godt blie enige om at "COB" har mange fler nosser end "RammStein" men syntes sku de er fede nok på deres egen underlige måde
:-)

KimG Opsat: 2006-07-15 08:12:56
Nææ, dér må jeg nok skuffe dig, sepultura - hvis man kigger på de bands, der pt. ligger på Darknation, så er det faktisk kun Megadeth, Manson og Rammstein jeg hører regelmæssigt. Resten er noget ubehageligt støj i mine ører. Okay, det er så lidt firkantet sagt, men generelt har jeg det sådan.
Men bare fordi et band er moderne eller nyt, er det jo ikke ensbetydende med, at det er dårligt, vel? Og at jeg elsker den musik som Manson og Rammstein laver, betyder jo heller ikke at Motley skal synes om det.. :o)

sepultura Opsat: 2006-07-15 08:43:05
KimG: Jeg elsker sgu også moderne bands, men jeg har nok bare brug for lidt flere nosser og teknisk kunnen i det musik jeg hører end det Rammstein og MM kan præstere. I starten troede jeg grunden til, at du ikke kunne lide bands som f.eks. PanterA og COB var, at du kun kunne lide old school metal som Judas Priest, Iron Maiden, Manowar etc. etc. Men selvom, at jeg på ingen måde kan forstå, hvordan du kan blive tilfredsstillet musikalsk og til tider følelsesmæssigt af de bands, du nævner, respekterer jeg selvfølgelig dit valg.

sixxdog Opsat: 2008-06-23 21:37:56
Ha ha ha jeg flækker mig en griner over de kommentarer her. Klasse :D

Er I stive allesammen? :-O

The Warrior Opsat: 2008-06-24 07:25:46
He he...folk herinde (i særdeleshed et par af ovenstående brugere) er vel stive hele tiden... :-)

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.