Jettfever

Karakter: 5/10

Efter første gennemlytning var min første tanke noget i retning af ’de havde aldrig fået en pladekontrakt hvis de ikke havde været et all-girl band’. Derefter kommer jeg så i tanke om at det kunne de jo heller ikke – den er selvudgivet. Så er standarden ligesom sat.

Okay, så slemt er det heller ikke, men alligevel.

Jeg er ikke nogen stor guitarist, temmelig ringe faktisk (nok mest fordi jeg aldrig gider øve), men jeg vil stadig påstå at jeg hurtigt ville kunne lære at spille soloerne på det her album bedre end deres guitarist.

Jeg er sikkert heller ikke nogen stor tekstforfatter, men come on…teksten i ”Jet Car”;

Vers: “We’re moving fast, we can’t slow down
We’re moving fast ‘til we get off the ground
We’re moving fast, no time to talk
No time to rest, we’ve got to rock like a…

Omkvæd: ”Jet Car, go far
Moving fast like a jet car
Jet Car, go real far
Moving fast like a jet car”

...den lader vi lige stå lidt..

Der er brugt mere tid på image, udseende og fotosessions her, end der er i øveren, det er helt sikkert.

Lige lidt positivt, trods alt. For en selvudgivelse er produktionen faktisk rigtig fed, indpakningen er top-notch og når det svinger, som f.eks. på ”Fire” og ”We’ll Be Strong”, så fungerer deres simplistiske, Kiss og Judas-inspirerede 80’er hard rock/metal faktisk ganske godt. Men der er bare alt for lidt at komme efter her og det bliver aldrig rigtig mere end middelmådigt. Og nogle gange langt under middel.

Næ, hvis man vil høre selvudgivet all-girl 80’er inspireret undergrundsmetal, så brug pengene på svenske Hysterica i stedet – der er attitude, professionalisme og ikke mindst kvalitet til forskel.