Jettfever

Karakter: 8/10

Det upåagtede amerikanske band Mirror Mirror her er lidt af et spøjst bekendtskab. De første tre numre er ren AOR, hvorimod de resterende er ren Hard Rock. Det er der som udgangspunkt intet i vejen med. Problemet er bare at Mirror Mirror er et genialt AOR band, men knap så formidable når det kommer til Hard Rock…

Første skæring, ”Let It Die” er decideret ovre i 80’er AOR/Melodic territorium, med kæmpe omkvæd, genial melodilinje, store keyboards og en vanvittig fantastisk guitar. Det nummer er noget nær det ypperligste jeg længe har hørt.

Det fortsætter med ”The Bitter End”. Forestil dig en blanding mellem Survivor, Night Ranger og Blue Tears, hvor skørt det end virker, men det er sådan det lyder. AOR keyboards, stadium lyd og party stemning…genialt! ”Without Me” er en storladen Bon Jovi-agtig ballade, der fungerer til fulde, med piano og en meget Slash-inspireret guitarlyd. Fremragende.

Men så sker der noget…

Resten er udpræget halvfemser Hard Rock, med lidt groove- og funk tendenser – hvor fanden kom det lige fra. Ikke er det er dårligt, overhovedet ikke. Men det storladne, særegne og storrykkende er væk. Og pludselig begynder man at lægge mærke til at produktionslyden ikke er helt optimal, da de selv har produceret og udgivet.

Det er egentlig ret imponerende og ville nok være morsomt hvis det ikke var så tragisk; det virker jo som om at Mirror Mirror gennemgår den transformation mange hard rock bands gennemgik fra slutfirserne til sluthalvfemserne. De klarer det bare på et album…

Det smerter mig ikke at kunne sætte karakteren højere, men ret skal være ret. De sidste fem numre rykker fedt, især ”Shaken Not Stirred”, ”Give–R–Hell”, ”Rock It Up”, men alligevel er det svært at skjule skuffelsen.

Skiven fås for ca. 10$ på ebay og CD-Baby. Køb den primært for de første tre perler – det er faktisk god valuta for pengene for så tre så fantastiske skæringer!