Jettfever

Karakter: 10/10

Debuten fra et af mine absolutte favoritbands igennem tiderne – et album jeg tit har tænkt på at lægge op, men har aldrig kunnet finde de rigtige ord. Tror det er på tide at gøre nok et forsøg.

Øen Jersey i England har aldrig ligefrem været det store arnested for fremragende metalbands, men en ting kan den bryste sig af, nemlig Legend. Efter min mening det mest originale, interessante og intelligente band der udsprang af NWOBHM bølgen.

Man har en tendens til at bruge flosklen med at dette og hint band skulle have været store. Den tror jeg at jeg vil springe over her, da Legend egentlig nok aldrig har været ment til masserne og ville nok heller aldrig have passet ind i nogen mainstream alligevel.

Bandet droppede alt hvad der hedder 7-tommer singler, ep’er, pladeselskaber etc., der ellers var standarden på det tidspunkt og udgav selv denne fremragende debut fuldlængde, uden den store fanfare. Har set bandet omtalt som en progressiv udgave af Black Sabbath og selvom jeg ikke er udelt begejstret for den beskrivelse, så er den nok alligevel ikke så langt fra sandheden.

De første fire minutter af den første sang er ren instrumental, fyldt med tempo- og rytmeskift og en ret progressiv sangstruktur – typisk for hele albummet. ”Hiroshima”, det nok mest overbevisende nummer bandet har skrevet, ”Negligence” og den episke ”Song For A Soldier” er gennemsyret af en melankoli, afmagt og næsten indespærret raseri og teksterne viser tydeligt at det var et band der havde noget på hjertet.

Samtidig er der en ukuelig optimisme at spore flere steder, mest oplagt på den glimrende ”A Taste Of Life” og netop den blanding af melankoli og håb er noget af det der gør Legends musik ret enestående. Fede guitarriffs i overflod, masser af flerstemmig vokal og en ret så suveræn rytmesektion, bærer en igennem denne progressive og afvekslende, musikalske perle. Eneste lille minus er at produktionen ikke er optimal – men det er en ren bagatel, set i forhold til musikkens kvaliteter.

Legend er en af den slags bands som ikke så mange kender, men dem der gør, værdsætter det til gengæld, og har flere steder set dem omtalt som et af de mest oversete bands nogensinde – jeg er naturligvis fuldstændig enig!