www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Diamond Head : Lightning To The Nations. Album Cover
Informationer
Band:  Diamond Head
Titel:  Lightning To The Nations
År:  1979
Genre:  NWOBHM
Land:  UK
Bruger rating
Rating: 9
Stemmer: 1

9 sixxdog
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Lightning To The Nations  4:14
2.  The Prince  6:13
3.  Sucking My Love  9:33
4.  Am I Evil?  7:43
5.  Sweet And Innocent  3:37
6.  It's Electric  3:22
7.  Helpless  6:48
 
Medlemmer
Brian Tatler:  Guitars
Colin Kimberley:  Bass
Duncan Scott:  Drums
Sean Harris:  Vocals
Producer:  Reg Fellows
Beskrivelse
sixxdog Karakter: 9/10

Nævn bare et tilfædigt Heavy Metal band, og det er med den største sandsynlighed inspireret af DIAMOND HEAD i almindelighed og 'Lightning To The Nations' i særdeleshed. Hell, nævn 10 vilkårlige metal-bands, og de 9 er garanteret influeret af dette værk!

Dette er et af de allerstørste værker nogensinde, og intet band er blevet kopieret mere end DIAMOND HEAD. Af de mest kendte tilhængere (og røvere af deres riffs) finder du navne som METALLICA, EXODUS, MEGADETH, MOTÖRHEAD, IRON MAIDEN, GUNS 'N' ROSES, DEF LEPPARD, TESTAMENT og JUDAS PRIEST.
Man diskuterer frem og tilbage om dette var starten på NWOBHM, eller om TANK eller VARDIS var de første. Det er underordnet - DIAMOND HEAD står alene.
Det er også lidt DH's bagside, at de faktisk er mest kendt for andre bands coverversioner af deres sange, for deres egen karriere var forholdsvis hurtigt ovre.

'Lightning To The Nations' er i sig selv en meget stærk plade, med tonsvis af de mest banebrydende riffs du kan finde. Jeg finder åbneren lidt LED ZEPPELIN inspireret, men ellers er der tale om 100% rendyrket New Wave Of British Heavy Metal!

Sangene bliver primært båret af guitaren, men en yderst fængende rytmesektion fuldender det musikalske aspekt til perfektion. Sean Harris har en fed stemme, og den er neutral nok til at alle kan være med her, faktisk er han en af mine alletiders yndlings-sangere.

Jeg vil dog ikke påstå at alle sange herpå er den rene verdensklasse, men ingen kan komme uden om sange som 'The Prince', 'Am I Evil?' eller 'Sucking My Love' - sidsnævnte gætter jeg på er det mest coverede nummer nogensinde, i hvert fald hvis vi tæller riffs'ene alene med også.
Det hele er dog så forbandet charmerende og melodiøst fængende (riffs, p-chords, riffs, hooks, riffs og flere riffs!) at man må være aldeles un-metal, hvis ikke man elsker denne plade. Soloerne er jo også et kapitel for sig selv, bare nyd hele tre af slagsen i 'Sucking My Love'! Selv produktionen er fed for årstallet, specielt sammenlignet med de hundredevis af andre bands i genren fra den tid.

Jeg kunne godt rable videre i min begejstring over denne skive, men i virkeligheden bør den jo tale for sig selv. Og hvis man ligefrem ikke kender det her, så mangler man godt nok noget i sin opdragelse, og bør nok revurdere sit ry som rockelsker.

Som banebryder og inspirationskilde til vel nok tusindvis af sange gennem de sidste 25 år, bør den høste 10/10. Men som sagt er det ikke samtlige sange der bør lovprises som var det helligheden selv, for man skal jo også regne med, at uanset hvordan man vender og drejer den, så vil et SÅ influerende band næsten altid blive over-hyped gennem årene, og det er DIAMOND HEAD heller ikke sluppet for.

Mange ting taget i betragtning, så ER dette altså tæt på at være et mesterværk, og dens plads i historien kan ingen tage fra dem.
2006-09-19 21:15:00

Sleazy Dane Opsat: 2006-11-10 19:48:19
God anmeldelse Sixxdog og kan kun være enig med dig. Der er et eller andet over Diamond Head. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er, men jeg er imponeret hver gang jeg hører den(af en eller anden grund på I-poden på vej hjem fra byen)KLASSIKER!!!!!!!

sixxdog Opsat: 2006-11-10 21:17:57
Jamen tak ;) Jo, det er altså verdensklasse indenfor hele rock-genren det her, og ligeså snart jeg hører de første strofer af denne plade får jeg gåsehud og en ustyrlig trang til at blive fuld/skæv.

Sleazy Dane# Er du NWOBHM fan? Ligger du inde med noget sjældent samler-stuff? Der er jo en hel verden af nørdede NWOBHM samlere, men er godt nok ikke stødt på mange danskere af slagsen... Jeg kender Lars Ulrich :) Haha!

Sleazy Dane Opsat: 2006-11-11 14:02:19
Jeg ved ikke om jeg vil kalde mig en nørdet NWOBHM-samler, men jeg har da købt en del igennem årene. Noget af det er sgu kvalitet, men jeg har også købt en del, som ikke har fået ret meget snurretid i min cdafspiller. Jeg er ret vild med lyden fra dengang, men problemet er at man ikke rigtigt ved hvad man får når man køber musik under betegnelsen NWOBHM. Kvaliteten af musikken varierer meget fra band til band, men hvis det er et band der siger mig noget, bliver det i min verden hurtigt til en klassiker. Det er nok kombination af musikken og så den lyd, som NWOBHM perioden repræsenterer. Man kan vel ikke lade være med at drømme sig tilbage til London i starten af firserne, sådan har jeg det også når jeg hører de første 2 Iron Maiden albums.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.