sixxdog

Karakter: 9/10

Nævn bare et tilfædigt Heavy Metal band, og det er med den største sandsynlighed inspireret af DIAMOND HEAD i almindelighed og 'Lightning To The Nations' i særdeleshed. Hell, nævn 10 vilkårlige metal-bands, og de 9 er garanteret influeret af dette værk!

Dette er et af de allerstørste værker nogensinde, og intet band er blevet kopieret mere end DIAMOND HEAD. Af de mest kendte tilhængere (og røvere af deres riffs) finder du navne som METALLICA, EXODUS, MEGADETH, MOTÖRHEAD, IRON MAIDEN, GUNS 'N' ROSES, DEF LEPPARD, TESTAMENT og JUDAS PRIEST.
Man diskuterer frem og tilbage om dette var starten på NWOBHM, eller om TANK eller VARDIS var de første. Det er underordnet - DIAMOND HEAD står alene.
Det er også lidt DH's bagside, at de faktisk er mest kendt for andre bands coverversioner af deres sange, for deres egen karriere var forholdsvis hurtigt ovre.

'Lightning To The Nations' er i sig selv en meget stærk plade, med tonsvis af de mest banebrydende riffs du kan finde. Jeg finder åbneren lidt LED ZEPPELIN inspireret, men ellers er der tale om 100% rendyrket New Wave Of British Heavy Metal!

Sangene bliver primært båret af guitaren, men en yderst fængende rytmesektion fuldender det musikalske aspekt til perfektion. Sean Harris har en fed stemme, og den er neutral nok til at alle kan være med her, faktisk er han en af mine alletiders yndlings-sangere.

Jeg vil dog ikke påstå at alle sange herpå er den rene verdensklasse, men ingen kan komme uden om sange som 'The Prince', 'Am I Evil?' eller 'Sucking My Love' - sidsnævnte gætter jeg på er det mest coverede nummer nogensinde, i hvert fald hvis vi tæller riffs'ene alene med også.
Det hele er dog så forbandet charmerende og melodiøst fængende (riffs, p-chords, riffs, hooks, riffs og flere riffs!) at man må være aldeles un-metal, hvis ikke man elsker denne plade. Soloerne er jo også et kapitel for sig selv, bare nyd hele tre af slagsen i 'Sucking My Love'! Selv produktionen er fed for årstallet, specielt sammenlignet med de hundredevis af andre bands i genren fra den tid.

Jeg kunne godt rable videre i min begejstring over denne skive, men i virkeligheden bør den jo tale for sig selv. Og hvis man ligefrem ikke kender det her, så mangler man godt nok noget i sin opdragelse, og bør nok revurdere sit ry som rockelsker.

Som banebryder og inspirationskilde til vel nok tusindvis af sange gennem de sidste 25 år, bør den høste 10/10. Men som sagt er det ikke samtlige sange der bør lovprises som var det helligheden selv, for man skal jo også regne med, at uanset hvordan man vender og drejer den, så vil et SÅ influerende band næsten altid blive over-hyped gennem årene, og det er DIAMOND HEAD heller ikke sluppet for.

Mange ting taget i betragtning, så ER dette altså tæt på at være et mesterværk, og dens plads i historien kan ingen tage fra dem.