Trooper

Karakter: 5/10

Igennem længere tid havde der været en del murren i krogene over Fogertys totale dominans. Alt tekst og musik havde indtil nu været skrevet af Fogerty, men nu, efter Tom Fogertys exit, ville Cook og Clifford også lege med. Det var dødsstødet for CCR.

Aftalen var at alle skulle have lige andel i tekst, musik og sang, og resultatet er er tæt på katastrofalt. Det første nummer på pladen er Fogertys og egentlig et ganske fint nummer uden dog at imponere. Så vidt så godt. Men så lukker Cook ellers op for sin mildest talt skumle røst, der lyder som grønlænderen nede på den lokale, sidst på natten efter 15 elefantbajere og en kirsebærvin, mens han skråler med på, ja-en Creedence klassiker!
Fuck det er dårligt!!
Så klarer Clifford opgaven bedre på de næste to skæringer på denne skændsel af et Creedence album. -Men igen slår det én, hvor stor forskellen i talent er på Fogerty og resten af felten allerede på de første sekunder af Someday Never Comes, som følger lige efter. Fogerty funkler simpelthen i sammenligningen

Efter Mardi Gras forlod en frustreret John Fogerty bandet og startede en succesfuld solokarriere. Han talte aldrig med de andre bandmedlemmer igen.

En uværdig afslutning for et af de største rockbands USA har fostret, som udgav 6 albums på 3 år med det ene hit efter det andet, som har leveret musik til utallige filmsoundtracks og som har givet en uoverskuelig mængde kopibands deres levebrød.