sixxdog

Karakter: 8.5/10

Legendariske THE WILDHEARTS med ligeså legendariske Ginger i front (THE LETTERS, AVENGER, THE QUIREBOYS og IPANEMA KATZ) spytter her deres syvende album på gaden, og samtidig deres første i mere end fem år. Så dette skal altså næsten ses som et comeback album, og det blev det til del også med succes. Mange hardcore fans syntes den var alt for mainstreamet og poleret, i hvert fald i forhold til deres mere rå udgivelser i deres første spæde år som band. Personligt synes jeg klart det er en succes. Et federe album skulle man sgu lede længe efter i 2003, og jeg tror ærlig talt ikke jeg kan komme på et der når dette lille mesterværk til sokkeholderne.

Ginger er kendt og elsket for hans evner til at skrue en god sang sammen, og hans til tider selvdestruktive jeg, er også gået hen og blevet en myte i rockverdenen. Sæt det sammen med hans image og hans ellers ypperlige talent for gode tekster, så har du altså en fuldblods-rockstjerne der kan få ikoner som Sebastian Bach og W. Axl Rose til at ligne små kinesiske skolepiger på søndags-cykel-udflugt.

'Must Be Destroyed' er fyldt til randen med iørefaldene up-tempo rockere i den mest flabede stil man kan forestille sig. Ingen andre spiller eller lyder i virkeligheden som THE WILDHEARTS, det er superoriginalt, også selvom stilen ved allerførste aflytning virker betryggende velkendt. Det er bare svært at sætte fingeren på hvorfor man er i så godt selskab med dette band...man bliver glad i låget og ond i sulet på én og samme tid. Hard Rock, Pop Metal, Pop Rock...kært barn har mange fædre *host* navne. Jeg vælger at kalde dyret (specielt dette specifikke dyr) for Pop Metal. Fordi det er alt for frisk og attitudefuld til at være poprock, men det er alligevel ikke råt nok til at kunne sammenlignes med Hard Rock alá SKID ROW - heller ikke selvom det indimellem kan give de samme vibrationer som netop dét band kunne engang.

Der er altså lidt JOAN JET (THE RUNAWAYS) over det her...blandet med lidt CHEAP TRICK og FASTER PUSSYCAT. Men altså, pladen skal købes og ejes af alle jer der stadig hænger på, for selvom det virker moderne, så er det stadig old school stuff, komponeret i overbevisende 80'er stil.

Flabet cockrock fra det mørke England, og elsk da lige disse melodiøse klassikere: 'Only Love', 'There's Only One Hell' og 'Top Of The World' - Og kan man andet end nikke uhæmmet til disse rockere: 'Nexus Icon', 'Vanilla Radio' og 'Get Your Groove On'? Næh..