-=MP=-

Karakter: 8/10

Kender i det, man står hos pladepusheren og roder tingene igennem, og lige pludselig dukker denne skive op, jeg kender dem ikke, men kigger på bag coveret hvor der et billede af gutterne, og straks skal den ejes, de står med langt hår, stramme jeans, fede cowboystøvler, og håret er stejlet, så har man hurtig en fornemmelse af hvad det er, og heldigvis tog jeg ikke fejl.

Coracko er dannet af Guitaristen Peter Szigeti og Bassisten Frank Rittel som tidligere har spillet i Warlock., og de gør det sgu godt.
Stilen er typisk US Hard Rock og de kan kan nok bedst sammenlignes som en blanding af Jaded Heart (især på vokalen) og Extreme blandet med lidt PC69, så fans af disse band vil ikke blive skuffet.

Her er rigtige fede numre, bare hør åbneren, og det varer ikke længe før man nynner med på omkvædet, og sådan er der mange sangene der er.
Balladen skal vi jo også have og den hedder ”Don’t Cry For The Moon” og er meget smuk, ja faktisk minder det om noget PC69 sagtens kunne have lavet.
Ang Extreme ligheden, så kan det især høres på sangene ”Picklock Blues” og Overblown Roses” , dog har Peter ikke samme kaliber på spaden som Nuno, men han gør det hæderligt, uden at været blæret.

Som så mange andre band fra 1992 der spillede denne stil, så fik de heller ikke det store gennembrud, de fik dog nogenlunde succes i deres hjemland, og det blev også til en Europa tourne, hvor de varmede op for Canadiske Sven Gali.
Efter dette album skiftede de navn til Stonewashed og efter det til Way Of Thorns. Det var pga. nogen rettigheder med bandnavnet da der faktisk var nogen der hed Coracko og Stonewashed i forvejen.

Finder i det så køb, for det er lille fed perle at have stående…