Jettfever

Karakter: 8/10

Midthalvfemserne var egentlig en spændende og turbulent tid for black metal genren. Masser af nye bands skød op konstant - nogle havde noget at byde på, de fleste havde ikke – genren udviklede sig hurtigt og flere større bands bredte sig ud mod det mere melodiske eller mere avantgardistiske udtryk og mange af de oprindelige fans flygtede ned i undergrunden af selv samme grund.

Ud af den endeløse strøm af black bands der skød frem, var Throne Of Ahaz et af dem der faktisk havde noget at byde på. Efter en halvtam debut, formår de her på ”On Twilight Enthrones” at skabe et rimelig interessant lydbillede og en temmelig personlig stil. Titelnummeret var det der vakte min interesse for bandet omkring udgivelsestidspunktet, og det er da også nok albummets højdepunkt.

På mange måder bevæger vi os stilmæssigt i klassisk black metal-territorie, med blastbeats, skinger vokal og tekster om nordisk mytologi. Men rent faktisk blander bandet en del øvrige influenser ned i mixed, hvilket klæder musikken særdeles godt. Der er en række tendenser der leder tankerne mere imod dødsmetallen, f.eks. guitaren hist og her, og der er en rock n’ roll feel over flere af numrene – mest udtalt i ”Blackthorn Crown”, men også i titelnummeret.

Denne rock n’ roll tilgang var der mange bands på den ekstreme scene der prøvede på dette tidspunkt, mest kendt var vel Entombed, men også indenfor black genren, med bands som Bewitched og Diabolical Masquerade. I de to sidstnævnte tilfælde resulterede det i et nærmest hysterisk dårligt og morsomt lydbillede, men for Throne Of Ahaz fungerede det.

Masser af ganske fede numre; udover dem allerede nævnt skal ”With Shadow Wings”, ”Where Veils Of Grief Are Dancing Slow” og ”Let Blood Paint The Ground” også nævnes. Og så lukkes der ellers af med et fedt cover af Black Sabbath klassikeren, der passer som fod i hose, da lyden fra det nummer bestemt har været inspiration for Throne Of Ahaz’s lyd.

Fedt album.