www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Throne Of Ahaz : On Twilight Enthroned. Album Cover
Informationer
Band:  Throne Of Ahaz
Titel:  On Twilight Enthroned
År:  1996
Genre:  Black Metal
Land:  Sverige
Bruger rating
Rating: 0
Stemmer: 0
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Fenris 
2.  The Forlorn 
3.  With Shadow Wings 
4.  On Twilight Enthroned 
5.  Where Veils Of grief Are Dancing Slow 
6.  Let Blood Paint The Ground 
7.  Blackthorn Crown 
8.  Black Sabbath 
 
Medlemmer
Beretorn :  Vocals
Johan Moritz:  Drums
Taurtheim :  Bass
Vargher :  Guitars, Vocals
Producer:  Throne Of Ahaz
Beskrivelse
Jettfever Karakter: 8/10

Midthalvfemserne var egentlig en spændende og turbulent tid for black metal genren. Masser af nye bands skød op konstant - nogle havde noget at byde på, de fleste havde ikke – genren udviklede sig hurtigt og flere større bands bredte sig ud mod det mere melodiske eller mere avantgardistiske udtryk og mange af de oprindelige fans flygtede ned i undergrunden af selv samme grund.

Ud af den endeløse strøm af black bands der skød frem, var Throne Of Ahaz et af dem der faktisk havde noget at byde på. Efter en halvtam debut, formår de her på ”On Twilight Enthrones” at skabe et rimelig interessant lydbillede og en temmelig personlig stil. Titelnummeret var det der vakte min interesse for bandet omkring udgivelsestidspunktet, og det er da også nok albummets højdepunkt.

På mange måder bevæger vi os stilmæssigt i klassisk black metal-territorie, med blastbeats, skinger vokal og tekster om nordisk mytologi. Men rent faktisk blander bandet en del øvrige influenser ned i mixed, hvilket klæder musikken særdeles godt. Der er en række tendenser der leder tankerne mere imod dødsmetallen, f.eks. guitaren hist og her, og der er en rock n’ roll feel over flere af numrene – mest udtalt i ”Blackthorn Crown”, men også i titelnummeret.

Denne rock n’ roll tilgang var der mange bands på den ekstreme scene der prøvede på dette tidspunkt, mest kendt var vel Entombed, men også indenfor black genren, med bands som Bewitched og Diabolical Masquerade. I de to sidstnævnte tilfælde resulterede det i et nærmest hysterisk dårligt og morsomt lydbillede, men for Throne Of Ahaz fungerede det.

Masser af ganske fede numre; udover dem allerede nævnt skal ”With Shadow Wings”, ”Where Veils Of Grief Are Dancing Slow” og ”Let Blood Paint The Ground” også nævnes. Og så lukkes der ellers af med et fedt cover af Black Sabbath klassikeren, der passer som fod i hose, da lyden fra det nummer bestemt har været inspiration for Throne Of Ahaz’s lyd.

Fedt album.
2008-05-20 13:30:30

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.