www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Tramp, Mike : Recovering The Wasted Years. Album Cover
Informationer
Band:  Tramp, Mike
Titel:  Recovering The Wasted Years
År:  2001
Genre:  Melodic Rock
Land:  Denmark
Bruger rating
Rating: 8.67
Stemmer: 3

8.5 bcd				  
				  
	
8.5 olfert				  
				  
	
9 sixxdog
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Falling Down  5:50
2.  Living A Lie  3:28
3.  Mr.Death  3:46
4.  If It Ain't Gonna Rock  4:43
5.  All Up To You  4:01
6.  Endless Highway  4:40
7.  Darkness  6:03
8.  Follow Your Dreams  5:57
9.  Do It All Over  3:32
10.  Take It Easy  3:43
11.  Don't Take My Rock 'N' Roll  2:21
12.  Always Tomorrow  3:53
 
Medlemmer
Dan Hemmer:  Hammond B-3
Emil Bendixen:  Bass, Harmonies
Guillermo Pascual:  Piano
Kasper Damgaard:  Lead & Rythm Guitar
Kasper Foss:  Drums
Kenny Korade:  Guitar
Mads Schou:  Harmonica
Mike Tramp:  Vocals, Guitars
Producer:  Mike Tramp
Beskrivelse
sixxdog Karakter: 9/10

Næsten fem år skulle der gå inden vi så opfølgeren til Mike Tramp's sublime debutskive 'Capricorn' fra 1997, og jeg kan stadig huske min umiddelbare reaktion da jeg hørte åbneren på dette album - det var ikke hvad jeg havde forventet!
Pladen blev dog unægtelig bedre jo længere frem man kom, men kulminationen af dette album, skulle først vise sig efter en hel del gennemlytninger.

I dag vil jeg ikke tøve med at kalde albummet for fantastisk (og en helvedes masse andre superlativer, men det vil jeg spare jer for..i hvert fald i første omgang). Jeg synes nu meget godt om åbneren 'Falling Down', omend det stadig er fuldstændig fejlbedømt som åbningsnummer.
Hvor debuten satte sig med det samme, med de lette melodier og syng-med venlige vers, er denne plade en kende mere 'intelligent'. Intelligent på den måde at det tager tid før den er kravlet ordentlig under huden på en. Den er godt nok endnu engang fyldt til bristepunktet med gode melodier og interessant lyrik, men kompositionerne er alligevel langt mere komplekse og velovervejede end vi er vant til fra danmarks største rockstjerne.

Det er vel nok en af de mest spillede albums hos undertegnede, gennem de sidste 3-4 år, og jeg kan til stadighed få det største smil på af disse sange.
Stilen er stort set uændret, måske dette udspil er en tand mørkere i sit udtryk, men det er vist et temperamentspørgsmål, og selvom jeg til enhver tid vil ønske mere knald på drengen, hvad angår Tramp's solo-materiale, så har jeg lært at elske stilen, i hvert fald når det er ham der udøver den. For indrømmet, det der ligger tættest på denne stilart, er ikoner som BON JOVI og Bryan Adams' nyere skiver, ikke ligefrem mine favoritter. Og jeg vil i samme åndedrag lige påstå, at hvis dette album bar et af ovennævnte navne på coveret i stedet, ville det have solgt millioner af eksemplarer, in my humble opinion.

Jeg vil ikke gennemgå samtlige numre herpå, det ville simpelthen kræve at jeg sad her hele natten. Og opturene på denne plade er uendelige. Det spænder ret bredt egentlig, lige fra dystre melodier med baggrunds-Hammond, til de velkendte og poppede syng-med sange, som manden har mestret til perfektion siden hans dage i MABEL og WHITE LION. Der er ganske enkelt tale om et gedigent melodisk rock-album, fra en af vor fineste sangskrivere.

Mine favoritter på pladen skifter som vejret udenfor, men alligevel er der nogle af de der umiddelbare nakkehårs-strittere, og det er sangene 'Mr.Death' (Thin Lizzy glæden er åbenlys!), 'All Up To You', 'Follow Your Dreams' og 'Don't Take My Rock'n'Roll' (og dette var den oprindelige titel på albummet).
Det var de umiddelbare, men der er så også dem man på forunderligste vis overså i farten, f.eks er jeg helt vild med 'Do It All Over', som i første ombæring minder om en klassisk 'filler', men ved flere afspilninger går lige i nosserne på et gammelt rocksvin som mig. Også den dybfølte og stemningsmættede 'Endless Highway' er genial, og jeg fristes til at kalde dét nummer for pladens mesterværk.

Film, bøger og musik har det tilfælles for undertegnede, at de allerbedste af slagsen, er dem der kræver gentagne afspilninger/gennemlæsninger/whatever... Dem som ikke sætter sig alt for hurtigt, således at man finder albummet trættende allerede efter ti afspilninger.

Jeg har svært ved at dømme dette album bedre end 'Capricorn', som har en helt speciel matrikel i mit hjerte, men jeg garanterer at det er holdbart meget længere ud i fremtiden end debuten - så på den konto dømmer jeg dødt løb.
2006-09-14 21:20:47

Scandinavia Opsat: 2006-09-15 06:29:06
Hmmm...Hatten af for anmeldelsen som altid med Sixxpuppy!

Albummet fandt aldrig ind under min hud, ligesom "Capricorn" heller aldrig kom derind hvor det skulle ha' været....

Go' sangskrivning, dog lidt for meget down-to-earth for min smag...HVornår blir' jeg blæst omkuld??

7/10 herfra!

RenisseD Opsat: 2006-09-15 06:37:51
Fandeme en flot anmeldelse sixxdog! Men Scand, jeg har det fuldstædigt ligesom dig med disse Tramp skiver.. Det sjover er, at jeg så gerne ville ku' lide dem.... Nå, jeg må snart ha' mig et Tramp flip og prøve at se, om ikke jeg kan finde den rette indgangs-vinkel, tror nemlig det den som er problemet :-)

RenisseD Opsat: 2006-09-15 06:46:57
Staveplade tak!!

sixxdog Opsat: 2006-09-15 10:42:25
Tak for 'ed drenge :)

Det er netop dét jeg prøver at sige, at dette materiale ikke ligefrem kravler ind i vores rockhjerter, allerede ved hverken femte eller syvende gennemlytning. Hvis jeg skulle have anmeldt denne skive efter, lad os sige otte spins, så havde jeg nok ikke givet den mere end 7/10. Den skal virkelig rålyttes :D

Der er selvfølgelig også den mulighed, at man bare ikke kan lide det ;)

Motley Opsat: 2006-09-16 19:27:32
Røøøøøøøøøøøøvkedelig intetsigende plidder pladder....vil sgu hellere høre Katja Kean stønne.....hvis man er til moderne DAD, så vil man elske denne skive...tørt...kedeligt....kvalitetsløst......zzzzzzzzzzzzzzzzzz

Sixxgunner Opsat: 2006-09-18 15:01:28
"Røøøøøøøøøøøøvkedelig intetsigende plidder pladder","tørt...kedeligt....kvalitetsløst"

Bare fordi manden og resten af bandet ikke har stram spandex og højt 80er hår kan musikken stadigvæk være god. Men jeg havde jo helt glemt, du hader jo alt hva der hedder fornyelse, ikke sandt?

"Capricorn" var solid, denne har jeg ikke hørt.....meeeen, det har du vel egentlig heller ikke, vel Motley...

Motley Opsat: 2006-09-20 20:10:03
skal aldrig røre denne mands materiale mere, så nej......

bcd Opsat: 2006-12-09 22:02:10
En ganske solid CD der ikke har kørt meget længe

sixxdog Opsat: 2008-07-10 11:58:38
Sidder og lapper 'Endless Highway' mens jeg læser 'Vagabonden' - Jeg får gåsehud af denne mands musik, og glæder mig som pigerne på trappen i Stenløse, til White Lion i Pumpehuset :D

Frank Arnesen Opsat: 2009-04-25 09:10:11
ja ja - jeg indrømmer jeg så Allstars i går og så røg denne på til morgen. Respekt til Mike og hans karriere. Denne plade er som alt andet Tramp har rørt ved SOLIDT. Har en svaghed for Mr. Death, Follow your Dreams og All up to You. FED skive!

Sbassman Opsat: 2009-05-16 09:19:41
"I'm falling down in lonely town
My life's in ruins my name a joke" synger den gode Tramp på nummeret Falling Down. Det ser sgu ud til, at lykken har vendt lidt og manden er ved at være populær i Danmark igen. Jeg synes at denne skive er fantastisk. Der er en eller anden ærlighed over den, som jeg ikke synes man har oplevet tidligere.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.