Jettfever

Karakter: 9/10

Endnu et markant stilskifte fra Erikas side. Drømmene om at blive den næste svenske pop-prinsesse er tydeligvis fuldstændig glemt her på Ripe, hvor hun pludselig giver den som hårdtslående rock-chick, til trods for at albummet blev udgivet blot et par år efter den poppede Planet X.

Guitarerne er pludseligt blevet særdeles tunge sammenlignet med tidligere og der er blevet plads til masser af fede soloer. Rockperler serveres i overflod her; f.eks. på skæringer som ”Blank Generation”, ”Do You”, ”A-Go-Go”, den seje, lettere stenede ”She Sleeps On Roses” og den fængende ”Bangkok”.

Skiven er indspillet af Erikas til lejligheden nydannede all-girl backing band Ripe. De er ikke nævnt andet end ved bandnavnet og det er ikke umiddelbart muligt at finde ud af hvem det er, men de gør det sgu godt. Især guitarerne imponerer. Der er et godt mix af up-tempo numre og mere afdæmpede kompositioner og stilmæssigt sendes mine tanker konstant i retning af nyere female-rock, a la nyere Joan Jett og måske The Donnas. Generelt er kompositionerne og teksterne også en anelse mere modne end på de sidste par albums.

Indpakningen er ikke specielt ophidsende, men stemmen er stadig perfekt og numrene er fremragende. Så det er i den grad en skam at dette blev Erikas sidste album, der samtidig kun blev udgivet i Japan, men et særdeles godt punktum på en i mine øjne stor karriere.