-=MP=-

Karakter: 6/10

To ting der altid har afspejlet Great White's musik, er feeling og nerve, især pga. det fantastiske sammenspil mellem Kendall, Lardie og Russel.
Som regel har de fået det til at gå op i en højere enhed, så de fleste albums er dejlig vuggende, og til tider afslappet Blues Rock fra den gamle skole.
Så med en kold bajer i hånden, satte jeg glad dette udspil i aspilleren.

Men da de sidste toner fra ekstra nummeret sluttede, sad jeg med en tam fornemmelse.
Dette her er bare ikke godt nok, Great White har gjort det meget bedre før, og ”Rising” føles som noget venstrehånds arbejde der ikke er gjort færdigt.

Efterfølgende har jeg hørt albummet igennem 9-10 gange, men må desværre indrømme at det ikke er blevet bedre.

”Rising” mangler de svulmende ballader, og de sejtrækkende Rock sange, og hvis fremtiden ikke byder på bedre end dette fra disse aldrende herrer, så burde de overveje at gå pension.

Selv om jeg er noget skuffet over dette udspil, så er albummet ikke decideret dårligt, men når man tænker på hvem der har lavet det, så burde kvaliteten være i top.

Håber at ”Rising” er en enlig svale, og at de er tilbage i storform næste gang.