sixxdog

Karakter: 6.5/10

Mike Vescera er en berømt og vellidt herre i branchen, og han kræver vel ikke den helt store introduktion (Yngwie, Obssession, Loudness, Corabi m.fl). Her har han bevæget sig ind på, for ham, ukendt grund - et slags 'master-musicians-projekt' - sådan som jeg ser det, anyways. En af verdens bedste bassister Chris McCarvil (Eddie Ojeda, Jeff Scott Soto, Sebastian Bach) leverer rygraden på dette udspil. Guitarist og trommeslager kender jeg ikke noget til, men jeg vil æde min bedstefars underbukser på, at Eric Riordan vil blive verdensstjerne indenfor kort tid, for dælen hvor en føling han har med sit instrument, og det er de skønneste toner der kommer ud af spaden, stærk Neo-inspireret som jeg hører det. Enkelte steder har han dog kant, men jeg synes bestemt kun det gør helheden bedre. "Keyboardet ligger godt i maven" eller hvad man nu siger, det er der, og er med til at fræmhæve melodierne og lægge en fyldig baggrund på den i øvrigt fine produktion.

Teksterne er ganske velskrevne, på nær de allermest sukkersøde af slagsen, der godt kan virke kvalmende sammen med de, efter min smag, til tider lidt for bløde melodier. Det er nemlig sådan et fifty fifty album for mig - De rockende up-tempo numre herpå er rigtig fede (og dem er der nu for få af), men de fleste mid-pacede og stille sange bryder jeg mig ikke om. Den del af pladen er ganske enkelt for kedelig til mig, og lyder imine ører som enhver andet stykke musik, der kunne spilles på en amerikansk radiostation.

Det er godt gedigent håndværk, men ens smag spiller virkelig ind her, og det er ret sjældent jeg smider pladen på for mig selv. Kæresten er tilgengæld pjattet med det, ofte spiller den herhjemme fordi hun har smidt den på anlægget (og hun spiller sin musik HØJT!), og så nyder jeg det da også som baggrundsmusik. Jeg mangler dog generelt noget riffing før hårene rejser sig, og det er jo ikke i denne genre man finder mest af dét, men som sagt så opvejer Riordan's spil mine oplevelser på dét punkt.

Flot og veludført, men også en kende kedeligt og gennemsnitslig i mine krævende ører.