sixxdog

Karakter: 9/10

The Black Crowes' debut fra 1990 er noget så forfriskende som groovy southern hard rock. Musik spillet på alle tangenter og i overflod, så det giver en kuldegysninger, af den gode slags. En lækker sleazy guitarlyd og ditto vokal, udgør sammen med klaver-bokseri i verdensklasse, dette helstøbte album.
På daværende tidspunkt havde jeg aldrig hørt noget mage, og det har jeg faktisk stadig ikke. Selv om de holder stilen på deres senere albums, så er det ikke så tæt og velspillet som her. Okay, velspillet er alle deres plader, men de bliver mere 'jammet' og løse, jo længere frem vi kommer i deres karierre. Flot produceret med en rå lyd a'la ældre Aerosmith og Deep Purple.
Der er faktisk ingen dårlige numre på pladen, som er smaskfyldt med den ene originalitet efter den anden. Og hvis man kan sidde stille hele vejen igennem dette album, så besidder man absolut ingen rytme! De herlige beskidte groove-riffs, boogie keyboardet og Chris Robinsons Marlboro-betændte stemme, er virkelig en fryd for ørene, når nu vi bliver belemret med såkaldt musik fra Seattle. Jeg forstår så sandelig godt hvorfor denne plade solgte næsten 4 millioner eksemplarer, man hungrede på dette tidspunkt efter noget nyt, da nu MTV havde dræbt den rigtige Heavy Metal i alle dens afskygninger, og havde lukket det ene lorteband efter det andet ind fra staten Washington. Og nyt og forfriskende det var det, og er det på sin vis stadigvæk. Et lille mesterværk.