www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
April Wine : The Nature Of The Beast. Album Cover
Informationer
Band:  April Wine
Titel:  The Nature Of The Beast
År:  1981
Genre:  Melodic Hard Rock
Land:  Canada
Bruger rating
Rating: 0
Stemmer: 0
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  All Over Town  3:00
2.  Tellin' Me Lies  2:59
3.  Sign Of The Gypsy Queen  4:16
4.  Just Between You And Me  3:54
5.  Wanna Rock  2:06
6.  Caught In The Crossfire  3:33
7.  Future Tense  4:07
8.  Big City Girls  3:42
9.  Crash And Burn  2:31
10.  Bad Boys  3:10
11.  One More Time  3:55
 
Medlemmer
Brian Greenway:  Guitar & Backing Vocals
Gary Moffet:  Guitars
Gerry Mercer:  Drums
Mike Stone & Myles Goodwyn:  Producers
Myles Goodwyn:  Vocals, Guitar
Steve Lang:  Bass
Beskrivelse
sixxdog Karakter: 8.5/10

Det vel nok bedst kendte album fra legendariske April Wine, som indeholder flere klassikere inklusiv en af de største Power-Ballads nogensinde, længe før det overhovedet var moderne at lave sådanne - men her er skabelonen for alle de fremtidige 'Hairmetal-Powerballads' som skulle blive så kvalmende populære op igennem 80'erne. Jeg taler selvfølgelig om nummeret "Just Between You And Me", som idag selvfølgelig virker kedelig, men dengang i '81 var det nok en af de mest spillede sange i radioen, og en af de bedst sælgende singler dét år.

Det er nok også den mest rockede af deres udgivelser, for selvom jeg ikke kender til hele deres katalog (ca. 15 studie-albums, hvoraf dette udspil er deres 9'ende!) så ved jeg at de normalt er mere rendyrket AOR end denne. Det er dog stadig en meget melodisk omgang klassisk tidlig 80'er rock, og for mig er det mere lyden end så meget andet, der gør at jeg vil betegne "The Nature Of The Beast" som et mindre mesterværk. Produktionen er rigtig lækker, men kompositionerne er også længe før deres tid, og i en svær periode med musik Spandau Ballet, Culture Club m.fl er det ret stort at sælge næsten 2 millioner plader.

Musikerne kan hvad de skal kunne og mere til, specielt på den lidt atypiske 'sci-fi-sang' "Caught In The Crossfire" (som er en hyldest til George Lucas' "Star Wars") syntes jeg at flyde ind i drømmeland med ægte pre-80'er guitarlyd. Hele vejen igennem er denne plade et stort kunststykke, og kun sangen "Wanna Rock" kan betegnes som fyld.
Ellers er det sange om gypsies (havde alle bands ikke mindst én sang om sigøjner-chicks dengang?), kærlighed, ludere og RnR. Højdepunkterne er utallige, men jeg hælder mest til up-tempo sangene som f.eks "Crash & Burn", "Bad Boys" og "All Over Town", samt den musikalske mesterværk "Sign Of The Gypsy Queen" der indeholder lækre tidstypiske vokalharmonier samt vel nok pladens fedeste solo-spil på de seks-strengede - guf guf guf!

Det er en plade jeg aldrig bliver træt af at høre på, normalt er jeg nok til det hårdere hegn, men indimellem finder jeg en af disse nostalgiske guldklumper frem fra samlingen, en af de plader hvor lyden tager dig tilbage på et flydende 80'er tæppe så tykt, at du tror du er på halucinerende svampe, Mmmmm...
Det vil være lidt uretfærdigt at sammenligne April Wine med andre bands da de var lidt unikke for deres tid, men sædvanen tro gør jeg det nu alligevel - tag lidt CityBoy og noget 'Hydra' æra TOTO, og mix det hele lidt sammen med klassisk Thin Lizzy, så ved du nogenlunde hvad du får. Så har du ikke denne perle i samlingen så er der dømt købetvang, specielt hvis du er til melodisk hard rock fra de tidligste 80'ere. Men uanset så er det næsten en plade man SKAL have til at stå.
2005-11-03 17:09:42

Scandinavia Opsat: 2005-11-05 10:34:42
Klassiker

Whitesnake Opsat: 2006-05-17 16:14:04
Rigtig god anmeldelse Sixxdog, og nu kom jeg så også til at bestille den. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om stilen - er der lagt meget vægt på keyboardet, som ved standard aor-udspil? Og hvad med vokalen?

Ratt Opsat: 2006-05-17 16:32:41
Mums, "Just Between You And Me" og "Crash And Burn" er super fede sange. Yes, den holder squ.

sixxdog Opsat: 2006-05-17 16:57:14
Nope, guitar-baseret all the way ;)

Whitesnake Opsat: 2006-05-17 17:01:51
Det da også bare fint med mig så!

RenisseD Opsat: 2006-05-17 17:45:16
Altså... ud fra et AOR synspunkt, er det "Walking Through Fire" fra 1985 som er sagen... Masser af svulmende produktion, keyboard og monster-kvæd... De ældre skiver, samt deres nyere ditto, er ikke lige til mine smagsløg...

sixxdog Opsat: 2006-05-17 18:42:46
OMG!! "Walking Through Fire" (1988) er i mine øjne en skandaløst album! Altså, i April Wine regi, that is. Det er rent faktisk et Goodwyn solo-projekt som af en eller anden grund endte med at bære navnet April Wine. Men altså, det er jo en smagssag. Og noget helt andet end dette mesterværk.

Jeg vil derimod anbefale pladerne "Stand Back" (1975) og "Harder..Faster" (1979) der er mere i den rockede ende. Men måske det bare er et spørgsmål om man er til melodisk hard rock eller ren og skær AOR.

RenisseD Opsat: 2006-05-17 21:04:05
Som jeg skrev... meget tydeligt: Fra et AOR SYNSPUNKT!!! :-) Forøvrigt er albummet fra ´85, ikke ´88.

sixxdog Opsat: 2006-05-17 21:54:20
Ja ja, jeg ville også bare lige sige min mening om albummet (fra en hardrockers synspunkt) ;) Og nej, albummet er helt sikkert fra 1988 :D Men det gør det nu ikke bedre - hehe

Indrømmet, det er noget tid siden jeg sidst har hørt det, men jeg mindes at du har fuldstændig ret når du siger pure AOR.

RenisseD Opsat: 2006-05-18 06:19:50
Ved sgu' ikke hvad det er for en version du har.... men jeg købte vinylen i 1985(købte Animal Grace året inden) og har den stadigvæk!! Min Cd version er en gen-udgivelse fra 1993 Du er også velkommen til at kigge her:
http://www.rockdetector.com/discography,524.sm#recordings13017

RenisseD Opsat: 2006-05-18 06:34:02
Nu har jeg været ude og checke diverse April Wine sider.... og rent faktisk blev den først udgivet officielt i 1986 de fleste steder, men min Capitol version udkom sidst i ´85

sixxdog Opsat: 2006-05-18 10:27:07
Okay så må du få din vilje RenisseD :D Jeg kan se at den første udgivelse på Aquarius Records er fra 1985. Men min egen Capitol (12433) udgivelse er fra 1988.

Måske der er tale om Canadisk kontra europæisk udgivelse? For der findes også en Capitol fra 1986!

Forvirringen er komplet - men du har da mere ret end jeg har, sorry.

RenisseD Opsat: 2006-05-18 12:11:34
Den eneste grund til jeg ikke allerede HAR hevet min vinyl frem, er fordi jeg sidder med den ene ben i gips og kun ka' komme rundt med to kryk-stokke... så bare tanken om, at skulle op på første-salen og lede, er ikke særlig ophidsende lige pt. :-) Men skal nok få fundet den frem i nærmeste fremtid og ha' kigget på plade-mærke/nummer :-)

Whitesnake Opsat: 2006-05-28 11:01:01
Så nu har jeg hørt cd´en til ende igen, og jeg kan ikke rigtig finde ud det her album. Jeg hører numrene, og det er ikke for alvor dårligt, men numrene går bare ind af det ene øre og ud af det andet. Jeg føler slet ikke, jeg har været tilstede, når albummet er slut, for jeg husker ikke rigtig noget fra sangene. Måske har årstallet sit at sige, men mystisk er det!

Scandinavia Opsat: 2006-12-19 12:36:20
"Caught In The Crossfire" - Sådan ska' det gøres!!

Laserpistolen!! Et undervurderet instrument! :)

RenisseD Opsat: 2006-12-19 12:45:32
"Caught in the crossfire" får mig til at tænke på, at i aften får jeg en dame til middag og i morgen skal jeg ud og spise med en anden dame...
Damn - Caught in the crossfire!!! ;-)

Scandinavia Opsat: 2006-12-19 12:46:13
Gør som far her - Invitér dem begge med i sengen!

RenisseD Opsat: 2006-12-19 12:47:40
Du er en lille jysk GRIS!! Håber ikke din nye dame kigger med her på siden, for så får du da vist ikke flere kalender-øl... he he

The Warrior Opsat: 2006-12-19 13:13:31
Uha! Pas på, Scand! :-)

The Warrior Opsat: 2006-12-19 13:44:51
En mand uden øl er som paven uden vievand, Garfield uden lasagne, Fogh uden Pia, Dennis post uden coke...ja jeg kunne blive ved... :-)

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.