-=MP=-

Karakter: 6.5/10

2008 har indtil videre været et år, hvor vi lyttere er blevet forkælet med fede udspil, fra nogen af de store gamle navne.
Der har bla været Whitesnake, Metallica og senest AC/DC der har smidt perle albums på banen, så forventningerne var skruet lidt i vejret, da jeg satte Def Leppard’s seneste udspil i afspilleren.
Men som så mange gange før, var det en noget tam fornøjelse at lytte til, så den kom hurtigt på hylden igen.
Jeg ved også af erfaring at de døve leoparder er et band (som så mange andre) man skal give en chance.
Egentlig har de kun lavet få albums der har siddet lige i skabet efter første gennemlytning, så har nu hørt den igennem 7-8 gange.
De 3 første numre er egentlige fede nok, men man opdager hurtigt at den store lyd og nerven er væk, så derfor bliver der hurtigt til en mere ligegyldig pop Rock plade, hvor der virkelig mangler nogle krydderier, ja selv balladerne, som næsten er noget Beatles kunne have lavet, virker bare ikke.
Def Leppard er i dag, som en juleøl der har stået åben lidt for længe, altså rimelig flad, men der er dog stadig procenter i den.

Dog er ”Nine Lives” og ”Bad Actress” faktisk ikke så ringe endda.