Tilbage I 1986 og 1989 lavede Fifth Angel 2 rigtige fede skiver, men desværre slog de aldrig helt igennem, så de forsvandt desværre igen.
Nu næsten 30 år efter de gik I opløsning er de blevet gendannet, dog uden forsangeren, idet at han har sin egen karriere som tandlæge.
Synd ville mange mene, for Ted Pilot var virkelig en af de bærende kræfter I bandet, da han jo havde en vidunderlig vokal.
I sådan en situation ville mange nok lede efter en ny sanger, men Fifth Angel ville det anderledes, så guitaristen Kendall Bechtal har også overtaget mikrofon jobbet.
Ny vokal, 30 år senere, lad os bare se det I øjnene, at forventningerne ikke er de største med ny skive.
En af tingene ved at høre musik, er jo at man stadig kan få gåsehud over hvor fedt det er lavet, samtidig med at blive MEGET overrasket.
Det er lige det Fifth Angel gør med “The Third Secret”, de har ikke bare lavet en god skive, men derimod et MONSTER album.
Stilen er klassisk Heavy Metal som den rene modermælk vi fik fra spæd af, og for dulan da, hvor er det fedt.
Kendall synger fantastisk, her er samtidig masser af fede omkvæd, og ikke mindst Guitar ræs.
Kære Fifth Angel, lad der nu ikke gå 30 år igen, for dette her er den største overraskelse I 2018.
Anbefaler HELE skiven= True Metal.
2019-01-17 10:17:09