www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
HammerFall : Threshold. Album Cover
Informationer
Band:  HammerFall
Titel:  Threshold
År:  2006
Genre:  Heavy Metal
Land:  Sverige
Bruger rating
Rating: 8.88
Stemmer: 8

9 -=MP=-				  
				  
	
9.5 aslarsen				  
				  
	
9 bcd				  
				  
	
9.5 KimG				  
				  
	
8.5 Ratt				  
				  
	
8 Scandinavia				  
				  
	
8.5 sixxdog				  
				  
	
9 Sleazy Dane
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Threshold 
2.  The Fire Burns Forever 
3.  Rebel Inside 
4.  Natural High 
5.  Dark Wings, Dark Words 
6.  Howlin' With The 'Pac 
7.  Shadow Empire 
8.  Carved In Stone 
9.  Reign Of The Hammer 
10.  Genocide 
11.  Titan 
 
Medlemmer
Anders Johansson:  Drums
Joacim Cans:  Vocals
Magnus Rosen:  Bass
Oscar Dronjak:  Guitars
Stefan Elmgren:  Guitars
Producer:  Charlie Bauerfeind
Beskrivelse
KimG Karakter: 9.5/10

HammerFall er et af mine absolutte all-time yndlings-bands, så glæden var stor da Threshold lå i min postkasse - efter "Chapter V...", som var lidt op og ned, og et par tvivlsomme videoer fra dette album, var jeg ikke helt sikker på om HammerFall stadig var i stand til at holde flammen i live... Lad mig bare slå fast med det samme - HammerFall is back! Og det med et album der seriøst kandiderer til titlen som årets album...

*** THRESHOLD ***
Albummet starter med en traditionel HammerFall-intro, som med stats-garanti vil blive brugt som intro på den næste turne. Selve sangen er naturligvis også en ægte HF-album-åbner med en stærk melodi, et stort omkvæd og et instrumental-mellemspil efter soloen. En sang der lover godt for resten af skiven...

*** THE FIRE BURNS FOREVER ***
Den første single fra albummet - der blev som bekendt lavet en video med de svenske curling-kvinder - og igen her er er nøgleordene et godt omkvæd og en stærk melodi. Sangen er ikke så heavy, men der er godt tempo på og folk vil uden tvivl kunne skrige med på omkvædet til koncerterne.

*** REBEL INSIDE ***
Efter en intro, hvor man tror dette er en ballade, sparkes sangen igang med et tungt, trækkende riff. I modsætning til 'The Fire Burns Forever' er tempoet skruet væsentligt ned, men der er stadig rig mulighed for at synge med på omkvædet: "Rebel inside... Rebel for life!". Guitar-soloen er ikke voldsomt spændende, men bortset fra det, så er det ganske enkelt en fremragende sang!

*** NATURAL HIGH ***
Den anden single fra albummet og det er egentlig en sang i samme stil som 'The Fire Burns Forever' - nogenlunde samme opbygning og struktur. Den eneste forskel på de to er teksten, der her handler om en fantasi-verden med monstre og helte - i 'The Fire...' handler det om at være den man er og møde udfordringer med oprejst pande.

*** DARK WINGS, DARK WORDS ***
Den obligatoriske ikke-akustiske ballade med dystre undertoner og en fremragende vokal-performance fra Joacim Cans. Som det var tilfældet på de andre HammerFall-albums, er dette en sang man ofte vil springe over når man sætter albummet på for at høre metal, men er man i humør til at høre en HF-ballade er dette et udmærket valg.

*** HOWLIN' WITH THE 'PAC ***
Og så kom den - sangen hvor man for alvor tænker "fuck, hvor er det fedt". Fra det første sekund hvor man får Oscar Dronjaks frådende Jackson guitar tværet i ansigtet, over et omkvæd med en SUPER-FREMRAGENDE melodi, til en traditionel bro hvor HF for gud ved hvilken gang anvender palm mute - THIS IS HEAVY METAL AND IT WILL KICK YOUR ASS!!!

*** SHADOW EMPIRE ***
Endnu en fremragende sang i den efterhånden legendariske HammerFall-stil, men i modsætning til de øvrige sange, lægger man her især mærke til Anders Johanssons dobbelte stortrommer - og så har omkvædet af en eller anden grund allerede sat sig i mit hoved - jeg går i hvert fald rundt og synger "Shadow Empire! Shadow Empire!" for mig selv...

*** CARVED IN STONE ***
Endnu en sang, der starter med en længere intro der passer perfekt til en live-koncert. Selve sangen tvivler jeg dog på bliver brugt live - den har simpelthen ikke "the it-factor", der gør at den vil være et hit live - men på album gør den sig fremragende. Et lidt tungt og heavy vers med et meget melodisk omkvæd og super-sprøde guitar-harmonier - rent sangskrivnings-mæssigt er det nok den mest komplekse sang på skiven, men uden det bliver alt for pompøst og "uha, hvor er vi dygtige".

*** REIGN OF THE HAMMER ***
Enter mister Elmgren! Her får Stefan Elmgren virkelig vist sit store talent - som dem der ejer hans solo-skive, We Will Rise, allerede vidste så er han en FREMRAGENDE guitarist. Der er egentlig ikke så meget at sige andet end, at der her er dømt guitar-lir af den fede slags...

*** GENOCIDE ***
Sangen starter (og slutter) med en Yngvie-inspireret guitar-lead, men går hurtigt over i et lækkert uptempo drive med et monster-cool riff og tordende trommer. Inden længe befinder man sig så i det fedeste omkvæd, hvor man bare ikke kan lade være med at råbe "Genocide!" i kor med Joacim Cans. Føj for pokker hvor dette en fed sang - det er så hårene på armene rejser sig - på en skala fra 1 til 10 er dette en klar 666! 'Genocide' er indbegrebet af perfektion.

*** TITAN ***
I et eller andet preview jeg læste for nogle måneder siden, fremhævede man 'Titan' som værende en über-monster-brilliant skæring. De havde ret... Her sidder man og tænker "wow, Genocide var godt nok en fed sang" og så kommer 'Titan' buldrende ud af højttalerne... Damn! Jeg kan ikke sige meget andet end, at den sang skal høres - lur mig om ikke det lynhurtigt går hen og bliver min favorit-HF-sang, selvom 'Stone Cold' er svær at overgå... Hårene på armene vil bare ikke lægge sig...

Konklusionen er klar - dette er UDEN SAMMENLIGNING årets album 2006. Der har været en del gode og nogle enkelte fremragende udgivelser, men Threshold er ganske enkelt i en klasse for sig. Personligt anser jeg "Crimson Thunder" for at være HammerFalls mesterstykke, men jeg har på fornemmelsen at Threshold med tiden vil kunne slå den af tronen - det er bare 100% gennemført. Karakteren kan ikke blive mindre end 9,5/10 - det halve point regner jeg med kommer på om nogle måneder når albummet for alvor har sat sig.
2006-10-21 09:23:06

KimG Opsat: 2006-10-21 10:03:01
Hvis der var nogen der havde misset det, så vil jeg bare lige slå fast at jeg eeeeelsker HammerFall! De er sgu ved at være på højde med da Crüe i mit hieraki... Jeg er at finde FRONTROW til koncerten i VEGA næste år!

aslarsen Opsat: 2006-10-21 13:07:14
Tak for en fed læsning KimG glæder mig allerede til jeg for købt albummet her i løbet af næste ugen.. Skal dog lige nævnes at curling videoen så vidt jeg husker "Hearts Of Fire" og videoen til "Fire Burns Forever" var med en amasse andre svenske atletik folk, men stadig en fed video...

Motley Opsat: 2006-10-21 13:26:15
ARGH! HF og Motley og så sige GUDE bands i samme sætning....Farligt Farligt...:O) Men fed læsning og glæder mig til at høre den

Scandinavia Opsat: 2006-10-21 14:51:33
Fed anmeldelse! Så go' at jeg nu har bestilt skiven med det samme...

KimG Opsat: 2006-10-21 17:16:57
Takker - og nej, selvfølgelig er HF ikke på samme niveau som Crüe, men glæden ved at høre albums som "Crimson Thunder" og nu "Threshold" er bare max.

Scand# Don't hate me hvis skiven ikke lever op til dine forventninger - i modsætning til mig, har du jo ofte udtalt dig kritisk omkring HF, såååå... :)

Og aslarsen har naturligvis ret mht. videoerne - my bad.

Scandinavia Opsat: 2006-10-21 17:20:03
Yeah, no problem if that't the case...:)

Kommer bare med min egen anmeldelse hvis det forholder sig sådan...;)

Nej, men med så gennemført og "stilskabende" en anmeldelse du der har lavet, ka' man jo ik' andet end at få lyst til at høre skiven! Jeg har alligevel alt med bandet undtagen forrige udgivelse, såååå, hvorfor ik' også denne her....:)

Ka' du ik' lave nogle flere anmeldelser??? I like you're style, bro!

KimG Opsat: 2006-10-21 18:57:45
Cool idé, du kommer med dér Scand - vi laver hver vores anmeldelse, hvis vi er uenige med anmelder! Haha :o)

Uha, jeg ville da gerne lave nogle flere anmeldelser af denne type, men det kræver sgu for meget, må jeg indrømme... Jeg tror det tog mig omkring 45 minutter at skrive den samtidig med, at jeg sad og hørte skiven igennem - og dét er faktisk hårdere arbejde end man lige tror. Men hvem ved - forhåbentlig er det ikke den sidste anmeldelse der kommer ud fra mit keyboard... :o)

-=MP=- Opsat: 2006-10-22 09:00:17
Fed anm. KimG, køber den i næste uge, og kan forstå at jeg skal glæde mig...

tommy lee Opsat: 2006-10-23 07:40:16
Denne og så den nye Dream evil vil i løbet af kort være og finde i min samling. Ja god anmeldelse der er nogen der kan lave gode anmeldelser og så er der dem som mig øv.

Scandinavia Opsat: 2006-10-23 21:05:33
Jeg spår at dette blir' HAMMERFALL's sidste skive...Kontrakten er udløbet og tilsyneladende ik' blevet fornyet...

bcd Opsat: 2006-10-24 11:38:41
Det tror jeg så ik, der skal nok være andre der står i kø for at skrive kontrakt med dem.

aslarsen Opsat: 2006-10-24 17:04:57
Ukrudt forgår ikke så let... Jeg tvivler stærk på at det her skulle blive deres sidste album....

Og for at bruge nogen ord om hammerfall som scandinavia ligeså godt kunne have skrevet.. Bare se på Europe de skulle så bare aldrig være kommet tilbage...

Motley Opsat: 2006-10-24 20:29:43
Hahahahah ja sgu da! HF er et band som vi vil blive torturerede med i mindst 20 år endnu...medmindre der går DEEP PURPLE i dem......

-=MP=- Opsat: 2006-10-28 16:49:55
Så blev den købt, og kan da kun sige at den er RIGTIG FFEEEDDDDDDDD...

-=MP=- Opsat: 2006-10-29 16:31:14
Ingen tvivl HammerFall har gjort det igen og har lavet et fremragende album.
Godt nok er jeg heller ikke så svær at imponere når det gælder disse herrer, synes faktisk at "Renegade" også var ret fed, selvom mange ikke kan lide den.
Den eneste skive jeg nok ikke hører med dem er debuten, som jeg synes er deres svageste skive.
Deres forrige var godt nok heller ikke deres bedste, da der var alt for meget fyld.
Men som sagt, lyder det til at dette hurtigt kan blive en klassiker, da her faktisk ikke er noget fyld, og kun fede Heavy sange.
Nu skal den bare voldlyttes, så den rigtig sidder fast...

Motley Opsat: 2006-10-30 01:56:04
MP!!!! oh MP!!!!!! Hvad fanden er det jeg skal læse?? Det var DIG der introducerde mig for HF i sin tid og kan da tydeligt huske at du roste dem til skyerne med debuten, endda spillede STONE COLD for mig gennem tlf....og nu er det deres svageste??? Synes GLORY TO THE BRAVE er en milepæl i metal genren og en produktion de ALDRIG kommer i nærheden af....

CHOCK!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

-=MP=- Opsat: 2006-10-30 04:13:45
Fordi jeg synes debuten er deres svageste, så mener jeg absolut ikke at den er dårlig, det er jo HammerFall vi snakker om.
Men hører den bare aldrig mere, især pga. at den ikke har nogle fede soloer, hvilket der skal være på et Heavy album.
Synes først de fik sat sejlene med "Legacy Of Kings" og fandt deres egen stil...

aslarsen Opsat: 2006-11-07 14:21:18
Så er billetten købt til d. 18/01-07...


Det bliver fandme fedt....

bcd Opsat: 2006-11-17 00:48:24
"Chapter V" Valgte jeg at springe over, men det lyder som om jeg sku stige på toget igen her.

KimG Opsat: 2006-11-22 12:34:15
Det ser ud til, at Krokus og The Poodles bliver opvarmning for HammerFall på næste års turne. Med undtagelse af de første shows i Finland, hvor det bliver Altaria, der skal åbne ballet.

aslarsen Opsat: 2006-12-11 15:00:31
Hammerfall, Krokus og The Poodles.. Det bliver fanme en fed aften, nu ved jeg da hvad jeg skal glæde mig til efter julen..


Men forhelvede denne her skive den rykker og forfanden den lyder godt i mine nye højtalere...

"The Fire Burns Forever" bliver helt sikkert en klassiker...

Scandinavia>> Har du købt skiven eller vil du ikke lave samme "fejl" som sidst ?? , da de jo ikke ligefrem har fornyet sig men det er stadig Hammerfall som vi kender dem....

Scandinavia Opsat: 2006-12-11 15:04:31
Har godt nok ik' investeret endnu, men det sker nok heller ik' da mine HAMMERFALL skiver efterhånden har et 10-20 kg tungt støvlag på sig...:)

aslarsen Opsat: 2006-12-11 15:17:50
Hvorfor syntes jeg altid at instrumental numre mange gange er et af skivens fedeste numre...
Men "Reign Of The Hammer" er tæt poå og lyde som Dragonforce, et herligt instrumentalt power nummer hvor Hr. Elmgren lige skal blære sig...

Motley Opsat: 2006-12-31 14:25:29
Hvis I ikke hører fra mig før engang midt i Januar, så er det fordi jeg tog færgen hjem og gik kold udenfor Hf's øvelokale haha

-=MP=- Opsat: 2007-01-19 07:51:38
Uden at gå i detaljer, så vil jeg bare sige at HammerFall, fyrede en fuldstændig vanvittig fed koncert af igår, og publikum var totalt tændte...

KimG Opsat: 2007-01-19 12:33:52
Jeg er helt enig med MP - HammerFall var totalt suveræne i går!!!
En anmeldelse er nu sendt til MF og MP...

Motley Opsat: 2007-01-19 16:59:06
Joachim Cans er blevet opereret i halsen og burde ikke ha sunget igår, på lægens befalning, men gjorde det alligevel, dog med halv kraft pga operationen.....Derfor de lange pauser mellem sangene, instrumental sangene og flere guitar soloer, har jeg fået at vide af en journalist som interviewede dem. Men ellers var alt ved det gamle:O) POODLES skulle ha været det bedste band, siger de fleste

-=MP=- Opsat: 2007-01-19 17:10:37
HammerFall var bedst, slet ingen tvivl om det, og ja den er god nok med hans stemme, selvom man ikke kunne høre det.

bcd Opsat: 2007-01-23 18:12:46
http://heavyjam.dk/ezine/arkiv/index.php?id=1484

KimG Opsat: 2007-01-24 07:12:58
MF# Du har godt set, at jeg har sendt dig en anmeldelse af koncerten i VEGA, ikk'??

KimG Opsat: 2007-01-24 11:02:00
Iøvrigt kan man tjekker HF's blog fra turneen her (på svensk!):
http://blogg.expressen.se/hammerfall/

KimG Opsat: 2007-01-24 20:03:30
Gracias, MF! :D

aslarsen Opsat: 2007-01-24 20:33:00
Fin anmeldelse KimG.. Men jeg mener dog at de spillede "Stone Cold" eller er det bare mig..??

KimG Opsat: 2007-01-24 20:47:53
Det mener jeg bestemt ikke, at de gjorde... Det er et af mine favorit-numre, så jeg tvivler på, at jeg ville have overhørt dem - og hvis jeg har overhørt eller glemt det, skal jeg straks igang med at piske mig selv! For det må jeg ikke bare ikke glemme!

bcd Opsat: 2007-02-19 08:31:30
"HAMMERFALL" recently extended its contract with "Nuclear Blast Records" for another six albums. The signing took place on January 31 before the band's concert at the Filharmonie in Filderstadt, Germany.

The Donzdorf, Germany-based "Nuclear Blast" originally signed "HAMMERFALL" ten years ago and released the group's debut album, "Glory to the Brave", in 1997.


http://www.roadrunnerrecords.com/blabbermouth.net/news.aspx?mode=Article&newsitemID=67276

bcd Opsat: 2007-02-19 12:49:07
Behind These Walls la la la

Jettfever Opsat: 2007-02-19 13:17:02
Jeg var med på HF bølgen da de to første kom - fede albums btw. Med Renegade mistede jeg en del for dem og Crimson og Chapter V er lort i min bog. Men må dog gi jer ret i at Threshold faktisk er et rigtig fedt album.

Og nej, de spillede ikke Stone Cold i Vega - det havde jeg også bidt mærke i.

bcd Opsat: 2007-02-19 20:13:41
Renegade og Crimson er da fede albums, med Renegade som den højest rangerende.

De 2 første har jeg aldrig fået købt.



/The artist Formerly known as Brian :-)

KimG Opsat: 2007-02-19 20:48:47
Okay så... I min verden er 'Renegade' det absolut dårligste HammerFall-album. Men se at få købt de to første - de sparker numse! :)

bcd Opsat: 2007-02-19 21:32:39
Det har længe været planen, så jov en dag ved lejlighed

RenisseD Opsat: 2007-03-10 12:56:32
Ved ikke, om i allerede HAR snakket om det, men i hvert fald har Magnus Rosén forladt HammerFall...

bcd Opsat: 2007-04-11 19:19:55
"En gammel ven vender hjem"

"Founding member and guitarist Oscar Dronjak of the Swedish melodic metallers HAMMERFALL has issued the following update:

"The waiting and speculation is over. Magnus [Rosén, bass] has been replaced. The new guy should be no stranger to any HAMMERFALL fan: re-enter Fredrik Larsson, original member of the band and fugutive for the past decade. Fredrik brings structure to the rhythm section and I think you will definitely hear and feel the difference when we play live. Drummer Anders Johansson remarked, "He plays with a pick, for one, and has a great groove and timing, all of which will make HAMMERFALL sound better than we ever have before." Guitarist Stefan Elgrem chimed in: "We are all very psyched about this and can't wait to get on the road again." Lead singer Joacim Cans added, "Fredrik recorded 'Glory To The Brave' with us, so he's definitely a part of the family. It's great to have him back!"

Larsson had the following to say about rejoining the band: "I am very happy and excited to be back! I have known the guys for more than ten years and we have kept in touch all the time, so it is not as if I come in a complete stranger. We played a few songs together last weekend, and it felt like 1997 was just a couple of weeks ago."


Motley Opsat: 2007-04-11 20:20:58
SÅDAN! det er jeg meget rolig over at høre :O)

rbn Opsat: 2007-07-23 15:57:57
Den her står og samler støv på min reol, den siger mig ikke så meget. og jeg har svært ved at forstå hvorfor folk er så begejstret for Hammerfall, for primært er de en kopi af bands som Accept og Judas Priest. Det er et band som Primal Fear måske også, men de blander da trods alt lidt Trash ind i deres musik, men smag og behag. 7/10

Scandinavia Opsat: 2008-03-27 12:14:50
Idag købte jeg dette album - Helt klart af mangel på bedre!

Blev godt imponeret over den fede produktionslyd, men fornyelse ska' man lede længe efter. Har hørt albummet igennem 1 gang, hvilket ik' er nok til karakterafgivning, men er godt nok forbavset over, at jeg ikke husker en eneste sang! NADA!

Umiddelbart er "Howlin' With The 'Pac" en helt fed skæring, men det er vist mest fordi den mindre meget om PRIEST...

Dette siger mig *næsten* ingenting...:(

Scandinavia Opsat: 2008-03-27 15:36:17
... Vi prøver lige igen... Det bedste her er alle retro-soloerne! De runs er jo taget direkte ud ad en Judas Priest sammenhæng fra de tidlige 80ere... Det er ganske kult!

Scandinavia Opsat: 2008-03-28 11:23:08
ACCEPT, JUDAS PRIEST, MANOWAR, IRON MAIDEN = HAMMERFALL... Ja, så let er det - Helt uden omsvøb!

Nå, men efter adskillige gennemlytninger, så er dette da et af de mere interessante udspil fra bandet... Potentialet er der helt klart, og hvis dette var mit første møde med HAMMERFALL, så havde jeg sikkert været ellevild!

Scandinavia Opsat: 2008-03-30 13:42:52
... Det var lige godt satans!! Jeg blir' sgu' på mystisk vis ved med at smide denne platté på! Der mangler klart diversitet, men det de gør, gør de sgu' godt!! Jeg må alligevel ta' hatten af og indrømme, at HAMMERKNALD har udgivet et af deres bedre albums her med "Threshold"! Ganske, ganske fint!

-=MP=- Opsat: 2008-03-30 15:07:23
Fedt at du kan lide det.
Så smid også lige de andre skiver på, de har lavet, og hurtig vil du få en åbenbaring.:-)

bcd Opsat: 2008-04-02 19:03:46
"HAMMERFALL guitarist Stefan Elmgren has issued the following statement:

"I have decided to leave HAMMERFALL. The reason is that I have been offered a job as a pilot within an airline."

http://www.roadrunnerrecords.com/blabbermouth.net/news.aspx?mode=Article&newsitemID=94060

Scandinavia Opsat: 2008-04-03 09:21:43
Aprilsnar??

bcd Opsat: 2008-04-03 13:01:01
Aprilsnars? Nej ik lige frem
http://blog.myspace.com/index.cfm?fuseaction=blog.view&friendID=60273902&blogID=373243290


bcd Opsat: 2008-04-06 23:27:42
""There is never a good timing to lose a great guitarist like Stefan, but considering we're in between touring and recording, it could definately have been worse. We'll announce his replacement shortly so we can continue working on our next record. The recordings are scheduled for this summer and we will not let this affect anything we have scheduled. The show must go on, as we all well know."

http://www.roadrunnerrecords.com/blabbermouth.net/news.aspx?mode=Article&newsitemID=94221

bcd Opsat: 2008-04-21 11:16:06
Swedish metallers HAMMERFALL have recruited guitarist Pontus Norgren (THE POODLES, TALISMAN, GREAT KING RAT) to replace Stefan Elmgren, who left the in early April to focus on his new career as a pilot.

"Pontus is a fantastic guitar player with musical roots in ACCEPT and neo-classical metal," commented HAMMERFALL drummer Anders Johansson. "I have known him for many years. I know how he works as a musician and as a person."

http://www.roadrunnerrecords.com/blabbermouth.net/news.aspx?mode=Article&newsitemID=95311

Motley Opsat: 2008-05-07 02:13:12
Nyt fra Hf lejren, fra Expressen.se :

"Släpper Cover-CD och DVD i juni. In i studion i slutet av juli följt av skivsläpp i feb 2009"

Sleazy Dane Opsat: 2008-11-18 16:03:43
Efterhånden længe siden at jeg har dyrket Hammerfall, men den her er faktisk meget god. Stadigvæk ikke noget revolutionerende over bandet, men i små doser er Hammerfall til at holde ud.

-=MP=- Opsat: 2009-02-10 17:16:51
Har lige hørt den nye single, fra det kommende Hammerfall album, og som altid lyder det virkelig lovende...

Metalfan Opsat: 2009-05-24 23:48:41
Hvad er det så lige der gør Hammerfall så fede? Jeg har den her til at samle støv på min reol, og ligeledes deres første cd.. Det er jo ren tyveri det Hammerfall gør! Derfor vil jeg, hellere høre dem der startede det hele! Accept, Judas Priest, Iron Maiden, også videre...

-=MP=- Opsat: 2009-05-25 04:21:31
Jamen er fuldstændig enig, men det HF gør er, at selv om de stjæler med arme og ben, så er det bare fandens godt lavet.

Ratt Opsat: 2010-01-25 18:55:41
Rebel Inside" UUUHA for et fedt tungt nummer også selvom den fede guitar solo udebliver så er det squ fedt nok.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.