Scandinavia |
Karakter: 8/10 |
.38 SPECIAL har altid været et lidt pudsigt band, der befinder sig i spændingsfeltet mellem SURVIVOR og LYNYRD SKYNYRD - Med andre ord, kan man sige, at dette er den "poppede" udgave af sydstaternes Rock-klange.
Her på "Tour De Force" hører man bandet på toppen af deres kunnen, samt på toppen af deres karriere, og sikke et udtryk det giver!
De dejlige radiohymner bliver akkompagneret af den beskidte Les Paul sound og man ka' kategorisere stilen på mange måder - Her er lidt for alle, men vigtigst, så er håndværket bare i orden!
Albummet er vel nok fanfavoritten sammen med forgængeren ("Special Forces") og som det nok skulle være tydeligt nu, så er det forståeligt hele vejen!
Et album der er smukt sekvenseret med den helt rette placering af hits, ballader, rockers (hvilken afslutning på skiven!) og en stemning der skaber en perfekt rød tråd.
Klassiker!
2008-02-22 15:40:30