Mike Slamer

Karakter: 9.5/10

På Thin Lizzy's første 2 plader "Thin Lizzy" og "Shades Of A Blue Orphanage", skinner det tydeligt igennem, at de er optaget hurtigt på et meget lavt budget - og uden at band, producer eller pladeselskab havde den fjerneste ide om, i hvilken retning Thin Lizzy skulle bringes.
Stor succes ud af det blå med non-album singlen "Whiskey In The Jar" kastede dog masser af pund og studietid af sig til denne 3. LP.
Er man til ultra klassisk Thin Lizzy skal man høre "Jailbreak" eller "Black Rose" - men har man mod på en positiv a-ha oplevelse med et band man troede var let at sætte i bås, er denne skive lige i øjet.
Velskrevet og flot produceret (efter 1973-standarder) giver det et lille mesterværk, hvor Thin Lizzy er til den progresive side med fede rocknumre suppleret med et par unikke ballader.
Singlen "The Rocker" findes på et utal af opsamlinger, men hér får man LP-versionen der er ca 2. min. længere - 2 min. der bare er en lang Eric Bell guitar-solo - Hold så kæft, hvor det rykker.
Denne plade blev samtidig den sidste med Thin Lizzy for samme Eric Bell. Året efter var det med Gorham og Robertson som langsomt dérfra forfinede "duel-guitar" konceptet/varemærket - og resten er velkendt historie.