bcd	Karakter: 8/10

D.25/06-89 sku spændingen udløses.
Var "Trans" mer end en døgnflue?, Var der mer i den flabede attitude? Og ku dette band byde på andet end en lille sex killing?

Ja, Ja & ja.

Som bekræftet på "Pop Art" var det i høj grad "Wendy J." sexede leg med fans´ne der endnu en gang vakte stor opmærksomhed, det folk bare havde en tildens til at glemme var at "Trans" i høj grad og mest af alt var "Nick´s" band det var ham der var den udøvende kunstner.

For at vende tilbage til musikken så starter dette album som man ku forvente dvs. de tar direkte over fra "Pop Art" 2 sange indeholdende alt det "Trans" var kendt for.
"Landslide, Falling, Down & Song" er noget mer afdæmpet helt som forventet.
"Kiss" finder den rå Punk lyd frem igen i et slæbende tempo.
"Born" er lidt guitar og lidt hyggesang.
"Pay" se så er vi endelig på hjemmebane igen, en hamrende iørefaldende sang drevet frem af "Wedy´s" stemme, syrede effekter og et par effektive guitarer.
"Bad" er igen et stille og roligt nummer, iørefaldende men uden de store overraskelser.
"Velveteen" Er klart cd´ens positive overraskelse, næsten 10 min. lyder nok som en døds sejler, men et varierende tempo, et orkester og en "Nick" på anden stemme er med til at få sangen til at flyde dejlig nemt og den er faktisk slut før du tror det.

I forhold til "Pop Art" er de stille sange i stor overvægt og den flabede attitude er noget mer afdæmpet.
Som ny i "Tans" univeres vil jeg anbefale at starte med "Pop Art", da den har et meget større drive og en friskhed der er gået lidt tabt her.
"But i still think of you"