www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Ostrogoth : Ecstasy And Danger. Album Cover
Informationer
Band:  Ostrogoth
Titel:  Ecstasy And Danger
År:  1984
Genre:  Heavy Metal
Land:  Belgien
Bruger rating
Rating: 7.5
Stemmer: 1

7.5 -=MP=-
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Queen Of Desire  7:55
2.  Ecstasy And Danger  3:50
3.  A Bitch Again  3:45
4.  Stormbringer  4:30
5.  Scream Out  4:40
6.  Lords Of Thunder  3:25
7.  The New Generation  5:45
8.  Do It Right  4:20
 
Medlemmer
Hans van de Kerckhove:  Guitars
Marc de Brauwer:  Vocals
Mario Pauwels:  Drums
Rudy Vercruysse:  Guitars
Producer:  ???
Beskrivelse
Jettfever Karakter: 8/10

Det Belgiske kultband Ostrogoth nåede aldrig rigtig stjernestatussen tilbage i 80’erne og må den dag i dag nøjes med prædikatet ’et-af-de-bands-der-ku-ha-været-store’. Og det er egentlig synd for bandet har masser at byde på rent musikalsk.

Det beviser de i den grad på denne, deres vel nok mest kendte, Ecstasy And Danger fra 1984. Skiven, der er udgivet på det klassiske selskab Mausoleum, byder på typisk nwobhm-inspireret, tidlig euro-metal og bandet må så absolut regnes for en af bannerførerne i denne stil.

Solide numre hele vejen igennem og med genistreger som den episke, lettere progressive ”Queen Of Desire”, det fantastiske titelnummer og den storsvingende ”Stormbringer” burde de have sat et kraftigere præg på metalhistorien end de egentlig gjorde. Netop de lidt progressive tendenser skiller Ostrogoth ud fra mængden – masser af stille passager og overgange i numrene og ret så interessante sangstrukturer.

Som så ofte med skiver fra denne periode er den største hæmsko den lidt datede produktion, der slet ikke gør musikken retfærdighed. Den er ikke dårlig, men især en bedre mastering kunne have gjort underværker.

Guitarist Rudy Vercruysse skal fremhæves, rigtig fed blues-inspireret heavy-guitarist, der hæver det generelle tekniske niveau betragteligt og hans melodiøse soli i de rolige passager er en fryd for øret.

Et fedt band, der bestemt skal høres for 80’er heavy/nwobhm entusiaster.
2009-01-16 14:36:09

-=MP=- Opsat: 2019-06-05 06:32:21
Jamen endnu engang kan jeg kun give dig ret Jettfever.

Som sagt har jeg næsten lige været I Belgien, og en af de skiver der røg med hjem var denne.

En fed omgang NWOBHM,, hvor der bliver liret godt igennem.

Personlige favoritter er “Ecstasy And Danger”,”Stormbringer”,“Scream Out” samt balladen “Do It Right”

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.