-=MP=-

Karakter: 7.5/10

Det eneste jeg kender til Ten er ”The Name Of The Rose” fra 1996, men det er også et album, der har stået på hylden siden dengang.
En dag hvor jeg er ude og Cd-shoppe, falder jeg over denne skive, og synes alligevel at give bandet en chance til.

Ved første gennemlytning var jeg ikke særlig begejstret, og på hylden røg også den, men af uforklarige grunde hev jeg den frem igen, og ved 3-4 snurretur skete der noget.

Stilen er der ikke rørt så meget ved, det er stadig stort og Episk Hard Rock.
Hvorfor jeg så synes det er fedt nu, må guderne vide, måske er det fordi at man er blevet ældre og har skiftet lidt stil ( er mere alsidig ) eller også har jeg bare aldrig givet dem en ordentlig chance.

Ten er virkelig et band der skal nærlyttes, for der er virkelig fede passager i deres musik, men man skal vænne sig til at numrene tit er meget lange, og endda nogle gange for lange.

Gary Hughes synger ok, men stadig, som nævnt på andre af Ten's skiver, så mangler der noget volume i hans vokal.

Men et par lys på bordet, en god flaske rødvin, eller øl skal åbnes, ”The Twilight Chronicles” på anlægget, så burde den rette stemning være der, især pga den smukke start/intro der kører igen flere steder på albummet.

Men husk at være i den rette steming til denne slags musik, ellers bliver den hurtig hyldevarmer igen.