Scandinavia |
Karakter: 7.5/10 |
De kristne NOVELLA betegnes jo ofte som et af de "klassiske" rettroende bands - Lad det med det samme være sagt, at jeg er af den mening, at de er ret middelmådige!!
Albummet "One Big Sky" prises jo herfra og til Jerusalem som et "AOR-Masterpiece", "Must-Have Album" etc., men i virkeligheden er den skive et lidt smagløst forsøg på at kopiere alle de andre... Nå, blot min ringe mening, for uanset hvad, så har de sørme taget sig sammen her på opfølgeren, "A Liquid Earth"!!
Produktionen lægger sig mere opad et NOVELLA-venligt udtryk og selvom deres mildt metalliske tilgang er bortvisket, så holder deres stemningsfulde sange faktisk fuldt ud.
Jeg forestiller mig, at NOVELLA ville ha' lydt fede live, for musikerne er meget godt sammentømrede og i det hele taget rykker det sgu' godt... DOG!!! Dog skal det siges, at de åbenbart bevidst undgår enhver hitformel, hvilket nok i virkeligheden ødelægger mere end det gavner for bandet...
Dette er et af de albums hvor man hører det, nyder det, gemmer det væk og fuldstændig glemmer det!
Udemærket investering for dem der kunne med debuten, men næppe noget der slår andre kristne bands såsom THE BRAVE, MASTEDON, HOLY SOLDIER, GUARDIAN etc. af banen.
2007-11-30 16:30:20