sixxdog

Karakter: 8/10

GRAVESTONE er et af mange bands der aldrig blev helt så store som de fortjente. Faktisk så er det her så klassisk som noget europæisk Heavy Metal kan blive - Lige dele JUDAS PRIEST, STORMWITCH, ACCEPT og TWISTED SISTER, med et lille snert af 'Shout At The Devil' og 'Red Hot & Heavy'. Selv vokalen er en mistænkelig fed blanding af Klaus Meine og Udo Halford!

Teksterne er egentlig ret gode, specielt når man tænker på at der er tale om et tysk 80'er band, til tider er de da ret meget kliché, men det er altså ikke på den trælse måde, sådan at man sidder og krummer sine tæer over banal tysk sangskrivning. Der er ikke tale om dybsindig lyrik, nærmest tværtimod, men når man kigger på årstallet og sætter det sammen med selve musikken, så synes jeg sgu det passer meget godt sammen.

Musikerne er en gennemsnitslig omgang, og for genren er det jo egentlig ret godt. Mathias Dieth kender vi jo fra bl.a SINNER og UDO, og det er nok også ham man lægger mest mærke til udover vokalen. Selve kompositionerne er virkelig klassisk hævi, og lige fra start til slut sidder man og nikker med hovedet og tripper med fødderne til de fedeste skæringer, stor melodiøsitet og fede solo'er hele vejen igennem. Denne plade yder virkelig retfærdighed til dette store årstal hvori den er optaget (1984), og kun produktionen kunne have været en tand bedre. Pladen har denne her "hule" lyd som flere low-budget udgivelser led under i starten af dette årti, men et eller andet sted er det jo også en del af charmen.

Så vidt jeg ved er dette udspil nummer 4 ud af 5 udgivelser med dette band, og nu har jeg besluttet mig for at opstøve de andre også, man kan ikke få for meget klassisk 80'er tråd.

De stærkeste sange herpå hedder: 'The Tiger', 'Breakout' og 'Dirty Tales' - tre forskellige numre der med største overbevisning fortæller os at 1980'erne var det overlegent største årti indenfor hård rock og hævi hegn.