www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Heavy Pettin' : Big Bang. Album Cover
Informationer
Band:  Heavy Pettin'
Titel:  Big Bang
År:  1987
Genre:  AOR / Hard Rock
Land:  UK
Bruger rating
Rating: 0
Stemmer: 0
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Born To Burn 
2.  Romeo 
3.  Lonely People 
4.  This Is America 
5.  Looking For Love 
6.  Madonna On The Radio! 
7.  Don't Call It Love 
8.  Heaven Scent 
9.  Two Hearts 
 
Medlemmer
? ?:  ?
Beskrivelse
Scandinavia Karakter: 8.5/10

Dette er historien om et håbefuldt band der blev totalt tilintetgjort af en evigt pengesulten musikindustri og ligeledes et eksempel på 80erne når de er allerværst!

HEAVY PETTIN' opstod i asken af den klassiske N.W.O.B.H.M. bevægelse og vandt hurtigt indpas på scenen som energisk liveband. Så det lå næsten i kortene at bandet skulle få sig en stor pladekontrakt i start 80ernes nyfundne Metal-industri. Sammen med DEF LEPPARD var HEAVY PETTIN' således et af de storstilede bands fra den britiske skole og det blev da også til en udemærket Brian May-produceret debut, og ik' mindst et af 80ernes største klenodier, nemlig "Rock Ain't Dead" pladen, der bragte bandet dets hidtil største succes.

På dette tidspunkt var Metallen efterhånden kommercialiseret igennem gennembruddene for bands som QUIET RIOT, TWISTED SISTER, EUROPE og DEF LEPPARD og det er her, at et vist pladeselskab mener, at HEAVY PETTIN' skal blive det næste fænomen på scenen.

Bandet har tilsyneladende ingen indvendiger mod, at blive de nye stjerner, så de går med på ideen om at stille op til den britiske gren af Melodi Grand Prix.... Ja, det burde nærmest ha' været indlysende dengang, at Metal og Melodi Grand Prix er som ild og vand (indtil WIG WAM og LORDI modbeviste det for nyligt!!) og ganske rigtigt, så flopper HEAVY PETTIN' totalt - Som om det ik' var nok, har bandet også netop forseglet dets egen skæbne ved at prostituere sig selv på britisk TV. Bandet får aldrig det store gennembrud og har ligesiden været til grin hos genrens fans.

Dog blev det til en sidste indspilning, nemlig denne her kaldet "Big Bang", udgivet omkring tiden hvor de optrådte i MGP. Og ja, stilen er derefter!! Meget kommercielt skrevet, indspillet og udført. Her er ik' meget tilbage af bandets tidligere "Metal-skær", men derimod er stilen tunet ind på radiovenlige Pop/AOR-påfund.

Det er således her, at dilemmaet opstår, for personligt er jeg jo vild med de kommercielle grene af 80erne og æder da også dette udspil råt, men jeg kan bare ik' se bort fra, at bandet udelukkende har gjort dette for at opnå succes, hvor der trods alt fandtes bands der spillede stilen fordi de kunne li' det!

Jeg er tvunget til, i det mindste, at forsøge at forholde mig objektiv og selvom det er svært, så kan jeg nu sagtens se albummets lyspunkter, for det er sgu' velskrevet og velklingende! Ingen tvivl, bandet har talent!

Gid deres historie havde været anderledes, så havde dette album sikkert været en klassiker idag, men desværre er albummet blevet glemt og de få der husker det, tænker næppe på HEAVY PETTIN' som "Metalbandet der troede de kunne vinde MGP"

Se albummet som et levn fra fortiden, et fund af uvurderlig værdi, et eksempel på 80ernes værste træk... Men ik' mindst som et ret genialt AOR-udspil! :)
2008-02-07 16:00:17

Scandinavia Opsat: 2008-02-17 13:29:51
"Looking For Love" - That's da' shit!!

Scandinavia Opsat: 2020-03-15 19:49:28
https://youtu.be/9B3k9la1_Is

Utroligt at det er selvsamme band der lavede "rock ain't dead"

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.