Jettfever

Karakter: 8.5/10

Siden debut EP’en tilbage i 1995 er amerikanske Nile bare blevet større og større og kan nu tilskrives en plads ved siden af de allerstørste (og ældre bands) indenfor dødsmetal genren. Og det er i sandhed med rette, da Nile såvel musikalsk som tematisk er langt mere interessante end 99 % af alle andre bands indenfor denne genre.

Ledet med sikker hånd af Guitarist, vokalist og sangskriver Karl Sanders har Nile igennem deres udgivelser formået at opbygge et imponerende univers, centreret omkring i særdeleshed ægyptisk, men i det hele taget mellemøstlig historie, religion og mytologi.

Black Seeds Of Vengeance her er en af hjørnestenene i deres efterhånden imponerende katalog. Prydet af en fantastisk produktion, tonsvis af stemningsfyldte passager og ikke mindst masser af kanonfed ekstrem metal, der aggressiviteten til trods også imponerer på et musikalsk plan.

Trommespillet er kanonfedt og der er masser af go gammeldaws guitarfræs. Umiddelbart er Nile’s musik særdeles hurtigt, selv for genren, men en særdeles god variation i tempoet gør at man konstant holder fokus. Og vigtigst af alt, så slipper Nile for nogensinde at blive gumpetungt, som ellers generelt er genrens store svaghed, i mine øjne i hvert fald.

Vokalerne er glimrende, med mange lag og med mange indlagte vokaleffekter som skrig, bøn, korsang etc. og det fungerer. Til trods for den ekstreme musik, føler man sig hensat til tekstuniverset og det hele fremstår særdeles stemningfyldt.

Dødsmetal er ikke musik for masserne, men hvis interessen, eller rettere nysgerrigheden, er der, er der intet bedre sted at starte end denne perle fra Nile. Numre som det storslåede titelnummer “Black Seeds Of Vengeance”, de fantastiske og varierende “Defiling The Gates Of Ishtar” og ”Nas Akhu Khan She En Asbiu”, og så den mellemøst-inspirerede storslåede sejtrækker ”To Dream Of Ur” burde alle kunne se noget stort i.

Jeg bliver aldrig kæmpe fan af denne genre, men dette band er noget særligt og har efterhånden et par sande perler under bæltet.