Whitesnake

Karakter: 7/10

Endnu en artist, hvor referancen Bryan Adams er aktuel. Denne gang er vi i 1997. Brad Darrid er et stort talent, det samme er Paul Laine... De to er gået sammen, og det er der kommet et ganske fornuftigt resultat ud af. Multitalentet Paul Laine spiller stort set alle instrumenter her, og han er samtidig også producer. Alt ligger virkelig flot i lydbilledet, og giver man cd'en noget tid, så vokser sangene også i værdi.

Stemmen ligger meget tæt op af Bryan Adams, faktisk tættere på Bryan Adams end såvel Stefan Andersson og David Hallyday. Der er 12 numre på albummet, og nogle af de bedste numre finder man på sidste del af albummet (Fx "Misery" og "Dancing In The Streets"), men generelt set synes jeg, at langt de fleste numre er gode. Hans forkærlighed for Bryan Adams irriterer mig dog lidt på denne cd. Det er lige ved at være ripp-off. Trommeslager Pat Steward har jo også arbejdet med Bryan Adams førhen. Albummet er desuden produceret i "The Greenhouse" i Vancouver, og hvem har mon tidligere benyttet sig af det studie? Yes once again... Bryan Adams HAHA!

Nå men Brad Darrid giver dog også sit eget præg til musikken, og han spiller guitar med feeling, hvilket passer godt til melodierne. Jeg vil også fremhæve numrene "Coral Stones" og "If Loves Not Enough". Ja egentlig er der mange gode numre, men det er som om, at sangene tager lang tid om at sætte sig, da de minder lidt for meget om hinanden. Men et meget professionelt album, og ka' du lide Bryan Adams, så er denne cd slet ik' det værste, du ka' investere i - 7/10.