sixxdog

Karakter: 8/10

Det andet udspil fra Gus G. og hans primære band FIREWIND lyder som en naturlig forlængelse af dræber-debuten 'Between Heaven And Hell' fra året før, som var en naturlig forlængelse af DREAM EVIL's sidste udgivelser.

Gus G. spiller Neo-Classical, men med de store hooks og solide riffs kan de kategoriseres som Heavy Metal. Men med en dobbelt-stortromme (pedal) ved ny-tilkomne Stian Kristoffersens fødder, er vi ovre i en hybrid der nok betegnes bedst som Power Metal. FIREWIND har en dejligt 80'er aura over sig, og ser vi bort fra den fyldige produktion så kunne 'Burning Earth' godt have været udgivet af et melodisk metal-band i sen-firserne.

Selvom der kan spores både Hard Rock, Heavy Metal, Power Metal og Neo-Classical i FIREWIND og deres udgivelser, så er det yderst homogent sammensat, og det lyder ganske naturligt. Svært at forklare på skrift - det skal opleves.
Den melodiske del af aspektet leveres primært af Stephen Fredericks og hans sublime vocal på denne plade, hans meget specielle stemme synger sig igennem det meste med ubesværet harmoni, samtidig med at man ikke er sekund i tvivl om at han er 100% Heavy Metal! Og så selvfølgelig Gus' guitarspil - der jo har et flow og en teknisk sikkerhed der får en fuldvoksen mand til at sidde og små-flæbe over at man aldrig selv drev det så langt med den seks-strengede. Alligevel bliver det til for få solo'er på 'Burning Earth'. Bevares, der er da en god håndfuld af de mere memorable af slagsen, men når man nu ved hvem der spiller og når man immervæk hører kvaliteten af dem, så er det da ærgerligt at der ikke er mindst to store i hver sang.

YNGWIE, JUDAS PRIEST, RUNNING WILD, ICED EARTH, RAINBOW, DREAM EVIL og SCORPIONS!

Kender du disse bands og er det noget der kunne vække din interesse? Jo, FIREWIND er en stilmæssig sammensætning af disse, og du skal bare tænke dig det som den bedst mulige blanding af disse navne, og er der et af navnene du ikke bryder dig om så fjern det bare - FIREWIND er nemlig samtidig så meget sig selv, at det mere er et spørgsmål om temperament.
Enkelte numre er nede i tempo, flere er mid-tempo men langt størstedelen er up-tempo sange med hår på bollerne. Som sædvanligt for FIREWIND er der et instumental nummer herpå - 'The Fire And The Fury' er en hyldest til YNGWIE MALMSTEN, og det er tæt på at være skivens bedste nummer. Men også 'Brothers Keeper', 'I Am The Anger', 'Waiting Still' og Immortal Lives Young' er stærke skæringer. 'You Have Survived' er et nummer i bedste ACCEPT-stil, men med en guitar der hele vejen igennem sparker røv på dette ellers middelmådige nummer.

En kende bedre og langt mere sammensat og melodisk end forgængeren vil denne lækkerbidsken af en plade spinne endnu et par hundrede gange i min afspiller.