Jettfever

Karakter: 7/10

Okay, her ryger så min sidste rest af integritet i metalmiljøet, men hva'.

Canadisk, fransksproget pop/aor, nok med vægt på pop. Lidt af et impulsindkøb/sats. Hørte titelnummeret og et andet og tog så chancen. Chokeret så jeg til da de første toner fyldte stuen. Jeg kan bedst beskrive det som start 90'er eurodisco.

Det er dog kun det første nummer der har disse tendenser, men det beskriver egentlig stilen meget godt. For med ét bliver rytmerne afløst af en ganske glimrende guitarsolo. Underlig blanding, men det er nu lige før det rent faktisk fungerer. Der følges op med det atmosfæriske titelnummer, der tydeligt viser at Kathleen egentlig er en glimrende sanger. Numrene "Satan", "Fashion" og "Tant Pis" er nok dem der umiddelbart vil tiltale rockfolket mest, da de er mere guitarorienterede.

Stilen på albummet er svær at ramme, da skiven egentlig er ret afvekslende. Generelt vil jeg sige tilbagelænet aor, tilsat en god dosis rock, funk og lidt pop. Til trods for en række faktorer der gør dette lidt svært at sluge til at starte med (sprog, popinfluencer etc.), syntes jeg egentlig det er et ganske glimrende bekendtskab. Især titelnummeret og dem jeg nævner ovenover. Kunne dog godt undvære et par af de sidste skæringer på skiven.

Jean-Pierre Isaac, der har produceret, mixed, indspillet næsten al musikken, synger backing-vocals og egentlig nok burde være på coveret, skulle efter sigende være en af de helt store kanoner i Canada. Det her er nok ikke noget for de fleste herinde, men for den (meget) åbensindede aor-lytter, kan den faktisk varmt anbefales.