-=MP=-

Karakter: 9/10

Blues Sareceno har bla. gjort sig bemærket ved at spille med på Poison’s ”Crack A Smile” udgivelse fra 1996, men også kunstnere som Michael Bolten, Cher, Tailor Dayne, og Ginger Baker har han arbejdet med.

Inden manden blev hyret, er jeg sikker på at Brett Michaels og co har lyttet til denne skive, for Richie Kotzen var jo smuttet, og en erstatning skulle findes.

Og med grund, fik de fat i Saraceno, for her er tale om en gut der virkelig har feeling, og samtidig spiller han fantastisk fedt.

Melodierne er til stede, samtidig med at de bliver krydret med masser af lir, så her er ingen svinger i valsen, man bliver underholdt fra start til slut.
Her er de lidt stille passager, blandet med masser af fede optempo melodier, og ikke mindst guitarfræs.

Jeg elsker virkelig når en guitarist, kan lave denne slags musik, som betyder at man ikke selv behøver at kunne spille på et instrument, for at kunne nyde det i fulde drag.

Eneste minus ved albummet, er den lidt tamme version af The Who’s ”My Generation”, ellers er det et meget anbefalet, og vanedannende album…