START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Jettfever | Karakter: 8.5/10 |
Debuten her fra japansk-amerikanske Steffanie Borges skriger i den grad 80’er-nostalgi. Alt lige fra det lyserøde artwork, over hendes frisure, til musikken.
Stilmæssigt er der tale om typisk L.A.-inspireret melodisk hard rock og heavy, med lidt antydninger af stadionrock hist og her. Hendes vokal er nok lidt en hit-or-miss affære, da den er lidt speciel. Personligt passer hendes kraftfulde vokal, der nok mest af alt minder om Betsy Weiss fra Bitch, mig særdeles godt. Betsy’s soloudspil, som jeg lagde på siden for et stykke tid siden, er i øvrigt nok det bedste sammenligningspunkt for denne skive.
Det er fuldfede 80’er heavyhits hele vejen igennem, hvor der ikke rigtig er nogle det skiller sig negativt ud. Man får masser af fed 80’er hard rock/metal med et godt drive, en hel del keyboards og en pæn mængde nostalgi. Og så er der masser af fed guitar fra Jeff Northrup, der senere skulle slå igennem som producer og guitarist for et hav af bands (Shortino/Northrup, King Cobra, XYZ, Ted Poley etc.) og solo.
Men samtidig kan man desværre også godt høre at albummet er fra 80’erne, da produktionen så absolut ikke er helt oppe og ringe og musikken er temmelig dateret og teksterne temmelig simple. Taget i betragtning af at hun var signet på Warner og at der tilsyneladende blev satset på hende (videoer, tv promotion osv.) er det lidt underligt, at der ikke er gjort mere ved lyden.
Jeg ved ikke rigtig hvem målgruppen skulle være for denne slags musik den dag i dag, lige bortset fra 80’er female frontet melodic heavy metal purister, men jeg må blankt indrømme at den sidder lige i skabet hos mig. En rigtig fed raritet at få støvet op.
Hideaway er ikke de 75-100$ værd den normalt står til på e-bay, men heldigvis har det lille spanske selskab Vinyl Reissues udgivet en om end skrabet cd-genudgivelse af denne og opfølgeren Pink Noise fra ’86. Indpakningen er i den grad low-budget, men det gør i det mindste at den er til at få fat i for os almindeligt dødelig, der ikke lige gider lægge en bondegård for en skive.
Hun fik i øvrigt senere stor succes i Japan med bandet Show-Ya, der hittede i slutfirserne derovre, men hendes to første soloudspil slog ikke rigtigt igennem…desværre.
Sikre træffere: Believe In Me, Survival In The Streets, Run For Your Love, Hideaway og Hot Night In The City
2009-01-31 21:49:34
10 Skala
Du skal være logget ind for at kommentere albums.