Jettfever

Karakter: 8/10

3. album fra thrashdrengene i amerikanske Whiplash. Efter at have kørt en særdeles aggressiv stil på de to første skiver, der begge står som semi-klassikere på thrashscenen, er stilen her noget mere afdæmpet og numrene væsentligt mere gennemarbejdede. Dette skyldes blandt andet et skift på vokalsiden (til det mere melodiske), men derudover er musikken i det hele taget blevet mere riffbaseret og lægger sig langt hen af vejen tæt op af bands som (midfirser) Metallica, Anthrax, Forbidden og til dels også Metal Church og Annihilator.

Bandets hardcore fans blev mildest talt skuffet over denne, noget blødere, udgivelse. Men lad mig sige med det samme at jeg klart foretrækker denne skive frem for bandets tidligere materiale. Det tekniske niveau er ganske enkelt imponerende og flere af numrene burde have status af klassikere. Desværre taber albummet lidt pusten på den sidste halvdel, men stadig bestemt godkendt.

Det absolutte højdepunkt er "Hiroshima", et satans tight, knusende hårdt, men samtidig næsten progressivt nummer, hvor det hele går op i en højere enhed. Titelnummeret er ligeledes helt fantastisk. Som sagt er det tekniske niveau højt, rigtig højt. Især Tony Bono (RIP) leverer basspil i absolut verdensklasse. Tjeck bare baslinien i "Hiroshima" - genialt! Men også fede riffs og lækre soli fra Tony Portaro og en glimrende vokalpræstation fra Glenn Hansen.

Havde niveauet holdt hele skiven igennem havde jeg nu siddet med en megaklassiker i hænderne. Det gør jeg desværre ikke. Men men, alligevel et absolut must-have for thrashfans og bestemt værd at tjekke ud hvis ovenstående bands siger dig noget.

Genudgivelsen indeholder ligeledes en live-koncert (seks numre) fra New York '86