Et album der har stået på ”ventehylden” længe i hjemmet, inden den kan ind på den ”rigtige” reol.
Brunorock er for undertegnede et lidt underligt band, for den ene dag synes jeg det er ret fedt, og den anden dag pisser den mig af, pga den lidt ”moderne” produktion.
Michael Wagener har mixet skiven, og bare der, så burde det hele være i orden.
Nu har jeg tvunget mig selv til at høre denne skive en del gange de sidste par dage, og efterhånden har skiven sat sig fast, og det er et nogenlunde positivt udspil
De små irritationsmomenter er stadig til stede, såsom, at de nok har den kedeligste trommeslager jeg har hørt længe, og så er lyden for tynd på de gryder, men her findes alligevel en del fede sange.
”Pray For The Rain”, ”Let Me Be The One”,”Take The Trophy”, og ”One Way One Life” er sange der er værd at lytte til.
2020-01-14 06:16:52