Kikkenborg

Karakter: 8/10

Efter Whitesnakes farvel i 1997, gik Coverdale i kast med dette solo projekt. En del musikere er med, så de mest prominente er kun nævnt

En god blanding af hård rock, blues og en smule funk og soul, bliver der ikke leveret et overordnet tema, udover Coverdales evige trang til at fortælle igennem tekster at kærlighed er både vidunderlig og smertefuld.
Det store plus ved dette album er at forklaringen på hvert enkelt nummer er at finde på www.whitesnake.com, blandt andet at Don't Lie To Me ikke handler om en eller anden so der forlod ham, men om en pladeproducer der løj for ham. Too Many Tears er en genindspilning fra albummet Restless Heart, et nummer Coverdale mente fortjente at få flere instrumenter på, da forgængeren ifølge ham selv var lidt flad.
Pladen er til dels en hyldest til hans lille familie, dels er det nogle numre han længe havde arbejdet på men ikke rigtigt følte passede ind i Whitesnakes koncept.

Spørgsmålet er så:
Er den god?
Personligt kunne jeg godt være foruden den eksperimentale del, men alligevel er der noget over dette album der gør den til et must have. Om det er fordi jeg er inkarneret Coverdale fan ved jeg ikke, men Into The Light indeholder noget for alle, blandt andet har jeg set flere tøser sukke efter at have spillet Wherever You May Go for dem, hvilket bevidner at Coverdales ordinære prince charming stemme stadig kan få en kat til at spinde.
Der hvor albummet falder, er de for mange ballader, sølle tre numre ud af tolv hvor de trykker den af og det er lidt synd.

Alt i alt en god skive og et must have for Coverdale fans

- Kikkenborg