START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Jettfever | Karakter: 7.5/10 |
Hvad ville man få hvis man parrede NWOBHM med Glam? Ud over et afkom der nok ikke ville være til at styre på ti tønder land, så ville det rent musikalsk nok være noget der minder om Tokyo Blade.
Bandets historie er et underligt miskmask af udskiftninger i besætningen, rod omkring deres udgivelser og flere ændringer i spillestilen.
Denne optagelse er fra en koncert på Camden Palace i 1985. Tokyo Blade blev aldrig en af de helt store aktører på NWOBHM scenen, der sang på sidste vers i '85 og da jeg kun gav 35.- for denne semi-bootleg DVD, blev jeg noget overrasket over at kvaliteten faktisk er fremragende. Professionelt optaget med seks kameraer af Engelsk Channel 4.
DVD'en beviser med al tydelighed at bandet havde potentialet til at komme længere, hvis de bare havde haft lidt mere vind i sejlene og kunne holde sammen på det hele. Bandet kom lidt for sent til at drage fuld fordel af NWOBHM bølgen og var for tidligt på den til at ride med på den revival glam'en fik i 80'erne.
Stilmæssigt veksler numrene en del; lige fra klassisk 70'er inspireret rock i f.eks. "Rock Me To The Limit" til hårdtpumpet metal i "Night Of The Blade". Dog er der en overvægt af glam-agtige numre; f.eks. "Dirty Faced Angels", "Tough Guys Tumble" og især den fantastiske power ballade "You Are The Heart".
Forsanger Vic Wright er egentlig lidt for smart at se på, men synger ok. Den virkelige oplevelse er dog lead-guitarist Andy Boulton der mildest talt er imponerende. Manden ser totalt stenet ud, men fingrene flyver.
Jeg havde ikke regnet med det store af denne DVD, men det skulle vise sig alligevel at være en udmærket deal, især prisen taget i betragtning. Der er dog intet ekstra materiale, kun koncerten.
Er man til NWOBHM er Tokyo Blade et interessant bekendtskab, men er bestemt også sjovt at støve op for at opleve en tidlig omgang glam.
Sikre træffere: Night Of The Blade, Rock Me To The Limit og You Are The Heart
2007-02-17 12:26:16
Sleazy Dane | Opsat: 2007-02-18 12:33:45 |
Lyder da meget spændende. Kan ikke rigtig forestille mig hvordan det lyder når man blander glam med den klassiske NWOBHM lyd. John Wiggins er i øvrigt manden der spiller guitar på albummet Children Of Madness med Paul Dianno og Battlezone. Det er da i hvert fald et fremragende album. |
|
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.