Whitesnake

Karakter: 8/10

John Waite oplevede karrierens største success med dette album og det først og fremmest grundet hittet "Missing You". Den strøg direkte til tops på de amerikanske charts, og hvem husker ik' dette ultimative "tude-nummer"? Det er simpelthen en klassisk pop-rock ballade passende perfekt til datidens MTV. Herefter fulgte to andre singler fra albummet, hvoraf sangen "Tears" opnåede en top 10 placering.

Titlen "No Brakes" hentyder formentlig til, at der ingen opbremsning har været siden debuten, "Ignition", blot 2 år forinden. Manden var ellers hovedsageligt kendt for sin indvolvering i bands som Bad English og The Babys, men med dette album blev kunstnernavnet "John Waite" for alvor slået fast.

Albummet appellerer både til den kommercielle radiolytter og til rock-fanatikeren. Dermed også sagt, at lytteren bliver præsenteret for en blanding af mid-tempo FM melodier, ballader og mere straight rock-numre. Først og fremmest snakker vi dog AOR og noget i retning af, hva' han også leverede med Bad English. Musikken ka' dog virke lidt dateret, eftersom man tydeligt hører, at vi snakker start 80'erne.

Produktionen er ren og poleret, som den ofte er det i tilfældet John Waite. På den anden side passer det jo godt til mandens stemme. Mit største kritikpunkt til denne skive må gå på sammensætningen/rækkefølgen af numrene. Vi starter ud med den bombastiske "Saturday Night" (fedt guitarspil!) for at gå over i dens modsætning hittet "Missing You". Tredje nummer er "Dark Side Of The Night" - et dynamisk og flot AOR/rock-nummer. Ja sammensætningen virker ik' yderst gennemtænkt (skiftende virker til tider lidt for voldsomme).

Alligevel vil jeg give albummet karakteren 8/10, da melodierne er godt skrevet, og John Waite synger som altid godt.