I mine yngre dage hørte jeg en del instrumental skiver, men som årene er gået, er det ikke blevet til så meget (hvilket vel egentlig burde være omvendt?), for jeg bliver meget hurtig træt af denne slags albums.
Det er jo en stor udfordring for musikeren at få lytteren med, og desværre så står guitaristerne tit i deres egen lille nørdede verden, og glemmer hvad der sker rundt omkring dem.
Selvfølgelig er der undtagelser, for der er jo en del kunstnere, der leverer varen til alle parter, men desværre er Patrick ikke en af dem .
Dette er endnu en af den slags skiver, hvor man faktisk ikke kan huske melodierne når den er slut, med en undtagelse nemlig ”Burn Out”, hvor akustisk guitar og piano spiller op mod hinanden, meget flot må jeg sige.
Udover det ene nummer, gør desværre nok at ”On The Edge” hurtig bliver et album der går i glemmebogen.
2018-02-08 06:57:51