Jettfever

Karakter: 8/10

Historien om canadiske Cryptopsy er historien om et band der er hyldet både i og udenfor metalverdenen for deres enorme tekniske kunnen, men samtidig frygtet for deres knusende kompromisløse musik.

Once Was Not markerer bandets sjette fuldlængde, den første i fem år, og den første med originalvokalist Lord Worm tilbage ved mikrofonen. Intensiteten er dog den samme som altid og det føles stadig som at blive kørt over af en bulldozer.

Jeg har altid holdt meget af og haft en dyb fascination for den særdeles tekniske del af den ekstreme metal (ala bands som Atheist og Gorguts), og i den henseende er Cryptopsy ikke til at komme udenom – kongerne af teknisk dødsmetal. Musikken er gennemsyret af konstante temposkift og en enorm kompleksitet, men er samtidig usædvanlig aggressiv og særdeles hurtig.

Det præcise og mildest talt sindssyge trommespil fra ekvilibristen Flo Mounier er grund nok til at give skiven en lytter – der er en grund til at han er regnet for den måske bedste trommeslager indenfor metallen. Den mand er syg! Men den komplekse musik til trods, eller måske netop derfor, holdes man som lytter konstant fastholdt i Cryptopsy’s intense univers og det er umuligt ikke at blive imponeret konstant.

Der lægges ud med en kort, stille intro på akustisk guitar, hvorefter det hele så eksploderer i et inferno af komplekst dødsmetal. Fede numre hele vejen igennem, men blandt andet ”The Kingdom Where Everything Dies…”, ”The Curse Of The Great” (fedt trommespil) og ”Angelskingarden” (fede guitarer) skiller sig ud. Det tekniske niveau er som sagt enormt og de ting der sker på især hhv. guitarerne og trommerne er ganske enkelt fascinerende. Samtidig har de dog heldigvis en god sans for at mikse numrene op med masser af stille overgange og passager og i det hele taget for at komponere numre der fænger, til trods for tempoet.

Produktionen kunne egentlig godt være bedre, men heldigvis er den mikset så de enkelte instrumenter kommer til deres fulde ret, hvilket er det klart essentielle på denne type udgivelser. Niveauet fra kultskiven None So Vile fra 1996 nås desværre ikke helt, men det ændrer ikke på at Once Was Not er et særdeles kompetent, fascinerende og interessant udspil.