The Warrior

Karakter: 9.5/10

Ja, jeg kan jo lige så godt advare med det samme. Hvis man ikke er til virtuos guitar shred i én uendelighed, så skøjt let og elegant hen over denne skive - og alle andre Greg Howe skiver for den sags skyld...Men er du derimod kommet så langt i din personlige udvikling (he he), at du kan se det fede i én lang guitarsolo :-), så er dette noget du bør tjekke ud. Greg Howe er nok en af verdens bedste indenfor den gruppe, der kan kalde sig guitarvirtuoser. Og det er fandme ikke helt ved siden af. Rent guitar teknisk, får folk som Satriani, Vai, Malmsteen, Petrucci, Bellas osv. så meget baghjul, at man skulle tro det var løgn. Jeg var lidt i tvivl om han havde sin berettigelse her på siden, for vi er ovre i noget der ind imellem kan betegnes som fusion. Men på hans første 5 - 6 skiver synes jeg der er så meget rock i det, at det må være okay...når nu også Steve Vai er her. På hans senere skiver er han gået meget længere over i jazz grøften, så dem vil jeg afholde mig fra at anmelde :-). Parallax er hans fjerde solo plade, og som sædvanlig er der guitar sprøjt så det forslår, men også kompositionerne er flotte. På de første udgivelser drejede det sig i højere grad om at vise hvad han kan. Og det er helt klart også fede skiver. Men på denne her er det ligesom om der er kommet mere facon over det. Helt klart min favoritskive med Greg. Mange entusiaster regner ellers hans 2. soloplade, "Introspection", for hans bedste, og guitarspillet på den er da også fantastisk. Jeg synes bare denne her som helhed er bedre...Det er svært på den slags plader at plukke enkelte numre ud, men "Dance", "Joker's Wild", "Bottom Line" og "Roundhouse" svinger altså for fedt! SÆRKLASSE!