Scandinavia |
Karakter: 8/10 |
Her på RENEGADEs andet udspil har de allerede valgt at gå et par skridt ned ad stigen. For hvor debuten var en perle i den svenske Hard Rock/AOR tradition, er dette udspil så en "metervare" i ingenmands-heavyland :)
Nej, for at være ærlig, så er RENEGADE et meget sammenspillet og swingende band, der bare, som alle andre, lider under 90ernes evige forbandelse. De har taget alle de træk som var spidsfindigheder på debuten, og nu ladet disse være dominerende. Det vil så også sige, at de egentlig er gået bort fra den gode stil fra debuten, og er nu - desværre - en skygge i forhold til hvad de ku' ha' præsteret på denne opfølger.
Jeg er dog overbevist om, at albummet sikkert appellerer til mange herinde, da det er noget mere hårdt og mindre keyboardorienteret end debuten. De er så heldigvis ik' gået på kompromis med melodiernes vigtighed, nej, men de har valgt at ændre melodisubstansen, så udtrykket er noget mere "out-there" end før.
Som nævnt tidligere, så er sammenspillet i top og ind imellem brillerer de med nærmest EXTREME-agtige rytmiske afbræk (stilen er dog slet ikke den samme!), hvilket klart får lytteren til at slå ørerne ud - Imponerende!
I de fleste sange er der rigeligt med krydderi til at få sovsen til at smage af noget, men de har bare heller ik' fundet dét ene vidundermiddel der virker hver gang - Hit'n'miss affair med andre ord!
MHR/Hard Rock med *forsøg* på nytænkning! En anbefaling værd, helt klart, men næppe en klassiker!
2008-02-21 07:37:27