START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Sbassman | Karakter: 8/10 |
Næsten femten år efter Waiting For The Punchline er Extreme tilbage med et nyt album…
Albummet starter stærkt ud med nummeret Star, hvor Queen inspirationerne skinner meget tydeligt igennem. Mine tanker ledes hen mod det tidlige Queen - og det er efter min mening ikke en dårlig ting. Et stærkt nummer der meget let sætter sig fast i hovedet.
Extreme er en flok umådelige dygtige musikere og det kommer så afgjort også til udtryk på Saudades de Rock. Nuno får rigtigt strukket benene – og hvor gør han det dog godt! Patrick Badger fylder lidt mere i lydbilledet end han tidligere har gjort og lyder mere som en rockbassist. Måske fordi der er en mere ”loose feeling” på albummet end tidligere.
På albummet eksperimenteres der med en del forskellige genrer. Det behøver ikke nødvendigvis at være en positiv ting, men for Extreme falder det ud til den gode side. Som lytter sidder jeg og bliver overrasket over en masse ting i musikken.
Egentligt havde jeg ikke de helt store forventninger til albummet, men jeg er meget positivt overrasket. Jeg er dog ikke sikker på, at det vil falde i alles smag herinde, da der er mange eksperimenterende elementer. Jeg vil dog anbefale at give det en chance…
2010-01-25 19:33:06
RenisseD | Opsat: 2010-01-30 09:40:45 |
Jeg købte det. Hørte det en enkelt gang og så har det stået på hylden lige siden... Må vist hellere prøve en gang til! :-) | |
|
Thunder | Opsat: 2011-03-01 18:27:12 |
Jeg er meget enig i Sbassman præcise beskrivelse af Saudades De Rock. Ikke det mest tilgængelige album for nationens læsere - men en skive som vokser, hvis man er rummelig i sin melodiske stil og, ja ikke mindst, er en sucker for urimeligt kompetente musikere. Extreme er et band helt i sin egen liga... Jeg anbefaler på det kraftigste deres live DVD fra 2010, som er en fed måde at (gen)opdage krummerne i disse gutters repertoire og live-evner... | |
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.