sixxdog

Karakter: 8/10

Sonic X klubbede den i døgndrift tilbage i midten af firserne i den canadiske metropol Toronto, og blev endda kåret som bedste live-band på Toronto Music Awards i 1989, og det selvom bandet aldrig havde udgivet noget!

Dengang kaldte de sig selv for L.A, og det er egentlig en okay betegnelse for deres musik, som med lidt god vilje kan beskrives som en blanding af Whitesnake, Bon Jovi, Bonham og tidlig Skid Row.

Det er svært at høre at denne plade er udgivet i 2004, for hvis ikke man lige ved det, så forestiller man sig faktisk at sangene er sen-firser eller start-halvfemser, lyden taget i betragtning også. Sangene er velskrevne og musikerne er bundsolide hardrockere, specielt Lawrence Falcomer spiller en sprød guitar. Lyden er ret meget 80'er, og det må helt klart være et bevidst valg, da ingen andre tør lyde sådan i dag, 15 år efter. Eller også er produceren bare et geni med nosser, der tydeligt kan høre at disse sen-firser klassiske hardrock sange, selvfølgelig skal have en lyd der hører til. Det er jo altså set før, at nogle enkelte bands/kunstnere har haft nogle ret fede sange at gøre godt med, men sidenhen så blev fuldstændig fucked op af en alt for moderne producer.

Det er altså den positive side - at det er god sangskrivning, at der er en fed lyd og gode musikere - en god variation i numrene. Skal man være ond kan man jo sige at det hele er hørt før, men det er jo altså ved at være mange år siden nu, og denne slags musik bør sgu hilses velkommen i et ethvert årti.

De før nævnte sammenlignelige bands, har i perioder gjort det hele lidt bedre (dog har Skid Row altid gjort alting bedre). Desuden må et rockband ikke se så kedelige ud som de gør, deres image er nærmest ikke-eksisterende. Men det er også de eneste faktorer der kan retfærdiggøre at denne debut ikke får topkarakter. Men fremragende, dét er den.