Scandinavia |
Karakter: 7/10 |
Jubii!!! Min første CD med et band fra Liechtenstein! - Haha :)
Men bag dette nykomne band gemmer der sig faktisk 2 "veteraner", nemlig Werner og Roger fra henholdsvis SATROX og TESS!
At der er erfaring bag både spillestil og produktionsarbejde hersker der ingen tvivl om, men ellers ka' man nu godt høre at dette er et "nyt" band (de har eksisteret siden 2003), da de flirter lidt målløst rundt med alt fra MHR til cruncher-tung Heavy Metal. Overall blir' lydbilledet dog ret melodisk at lytte til, men samtidig meget tungt, og det virker som om vi befinder os lidt i "ingenmandsland". De blæser ik' igennem med potentielle Metal-hymner, men keder heller ik' som sådan.
Det hele er ganske sikkert spillet med en go' dosis overbevisning fra samtlige musikere, men jeg er sikker på at deres næste album viser os mere personlighed!
At bandet ofte blir' sammenlignet med STEELHEART og GUNS'N'ROSES forstår jeg ik' en dyt af...Det er direkte løgn og ka' da kun være et latterligt salgstrick, for hvis det her minder om noget, så må det være den tyske MHR/Metal-scene generelt, og ik' meget mere end det! WICKED SENSATION ville ik' være et helt forkert band at sætte dem sammen med som sammenligning!
Potentielle "overlevere" fra dette album: "No Return" - Mere af den slags tak! Og, "Promised Land" - YES SIR!!
Et ganske godt album fra Escape Music's folder, men intet der kommer til at ommøblere på din hverdag!
Lidt færre numre, så havde det garanteret virket noget mere træfsikkert!
2006-10-16 17:46:03